Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l
I
l
Knut Svensson underkastet sig Norge. 749
dem store «3ejtsler og derhos Finnefærde.n, med andre Ord, han forlenede
dem med hele Haalogaland; dertil gav han dem store Gaver. Alle andre Len-
dermænd, der kom til ham, og vilde hylde ham, gav han ligeledes baade
Vejtsler og Gods med rund Haand, saa at de alle fik større Magt end
hidtil l).
Knut havde saaledes uden Sverdslag underkastet sig alle Kystfhlkerne
eller hvad der dengang ansaaes for det egentlige Morge, og havde tillige paa
Orething faaet Kongetitelen over det hele Rige. Merkeligt nok, det var nu
just den Deel af Otiget, der hidtil havde viist Danekongerne Hengivenhed,
nemlig Oiken og Oplandene, som længst blev Olaf tro, medens derimod
Khstfhlkerne, eller den Deel, der ellers var Haarfagre-Stammens Støtte,
nu allerforst gav sig i Danekongens Vold. Men hertil bidrog vel deels,
at Olaf selv horte hjemme paa Oplandene, deels at han nu i denne Tid
opholdt sig i Viken, og ved sin personlige Nærværelse hindrede Folket fra
aabenbart Frasald. Da Knut saaledes var bleven anerkjendt som Norges
Konge, holdt han i Nidaros et stort Thing» baade for Nordnnrndene og
de ham ledsagende fremmede Tropper· Her satte han sin Søn Hardeknut
i Hojscrdet hos sig, gav ham Kongenavn, og tildeelte ham Danmark; hvad
Rorge derimod angaar, bekjendtgjorde han, at han satte sin Syslerson Haa-
kon Jarl til at bestyre alt det Land, han Paa dette Tog havde vundet 2).
Fremdeles tog han Gisler af alle Lendermccnd og Storbonder, enten deres
Sonner, Brødre eller andre Narpaarorende Saa snart Haakon Jarl havde
antaget Negjeringen, traadte Einar Thambarstelve frem af Privatlivet
og sluttede sig aabenlyst til ham. Hidtil havde han, som det synes, holdt
sig tilbage, da han formodentlig enten nodig vilde træde i umiddelbar For-
bindelse med Knut, eller ogsaa har anseet sig bunden ved sit Forlig med
Olaf, saa længe denne var Landets virkelige Konge. Men Knuts Anertjen-
delse paa Ørething som Norges Konge var tillige en Erklaering af Folket,
at Olaf havde ophort at regjere. Haakon gav Einar alle de Vejtsler, som
han forhen havde haft under Jarlerne Eriks og Sveins tegjering Knut
lod sig det ogsaa være heel magtpaaliggende at vinde den storættede, indsip-
delsesrige Einar Han gav ham store Gaver, og ifolge sin sædvanlige Po-
litik end stvrre Løfter Han sagde at Einar skulde være den øverste og
gjælteste af alle ikke forstelige Personer i Morge, saalænge Haakon herskede,
og lod sig derhos forlode med, at om denne ej var til, vilde ingen efter
hans Mening være nærmere eller bedre skikket til at bære Iarlsnavn i
s) Otaf den hell. Sager, Cap. 164. Snorre, Cap. 180. Lrething nævnes ej
udtrykkeligtiOlafden hell. S., men derimod baade iFagrsk. og den legend. Saga.
«2) Dette omtales ogsaa i Thorarin Lovtungas Kvad: ,,da gav den forstandige
Konge sin Systerson hele Norge, ligesom han gav sin egen Søn Danmark-A
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
