Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Olafs farlige Stilling paa Semdmore. 755
Han raadslog derfor med sine Mænd hvad han nu skulde gribe til. Endnu
vare mange Lenderimrnd, og blandt dem alle Arnessonnerne, ja, merkeligt
nok, endog Kalf, hos ham. Kalf havde selv varret tilstede ved Kampen med
Ekling uden, som det synes, at foretage det mindste Skridt til at redde
ham l). Dette kan maaskee forklares deraf, at Kalf var skinsyg paa Erlings
Magt og Indflydelse, og derfor gjerne saa ham ryddet afvejen, maaskee og-
saa deraf, at Kalf, som en statsklog og forsigtig Mand, nodig vilde tage et
bestemt Parti mod Olafs Fiender, førend han saa, at disse virkelig havde
faaet fuldkommen og blivende Overhaand, og at Olafs Sag var uigjenkalde-
ligt tabt. Omgiven af sine Brødre og andre Mænd, der vedbleoe at være
Olaf tro, var det vel heller ikke saa let en Sag for ham at slipve løs, hvor
inderligt han end i sit Hjerte hadede ham. Dette Had lagde han nu tem-
melig tydeligt for Dagen ved at give Olaf det Raad at søge ind til Thrond-
hjem og angribe Haakon IarL trods dennes store Overmagt. Thi et saa-
dant Angreb vilde upaatvivlelig have Olafs Tilintetgjørelse til Følge2)s
Der var imidlertid flere af Olafs Mænd, som understøttede Kalfs Raad,
men de have vel ligesom han selv hørt til Olafs hemmelige Fiender. De
- øvrige fraraadede det, og Sagen henstilledes til Kongens egen Bestemmelse
Han lod nu først styre til Steinavaag mellem Heser og Aspoen i Borgund,
og blev der om Natten. Aaslak Fitjaskalle styrede med sit Skib heelt ind
tilBorgund for at overnatte der. Her laa tilfirldigviis en afErlings Venner,
ved Navn Vigleik Arnesson 3) med en Deel Folk; da han om Natten fik
høre, at Aaslak, Erlings Banecnand var kommen, pasfede han paa ham,
just som han om Morgenen vilde gaa ombord paa sit Skib, og fældte ham.
Samme Morgen kom nogle afOlaszirdmaend, hvilke havde siddet hjemme
den Sommer, uden at deeltage i Toget, og bragte ham den Efterretning,
at Haakon Iarl med mange Lenderinwnd og enstor Hecr allerede Aftenen
l) At Kalf var tilstede ved dette Slag, vidner udtrykkeligt Skalden Bjarne
Gullbraaskald i et Kvad, han sidenefter digtede om ham, og hvori et Par
Vers anføres i Olaf den hellige-3 Saga, Cap. l73, Snorre,Cap. 187,Fagrsk.
Cap. 107. Her heder det: «du Kalf, var tilstede oster ved Bukn, da Haralds
2lrving(Olaf) bød at Kampen skulde begynde; — Folkene lede ondt af Striden-
Erting blev fangen, og Dcekket vaededes med Blod nordenfor Utstein. Inde-
ligt er det, at Niget blev sveget fra Kongen, og Landet underlagdes Egdernes
Folk«· Dette Bero hentvder ogsaa, som det synes, paa Kalfs hemmelige
Fiendskab mod Kongen og Venskab for Erlings Sønnen
2) Man behøver her ikke bedre Vidnesbyrd, end at Kalf selv og flere andre Lett-
dermcend af dem, der ledsagede Olaf, sirar ved Efterretningen om Iarleno Nar-
melse forlode Kongen og sluttede sig tilIarlen. Det samme vilde de vel have
gjort, naar de vare komne til Throndl)jent. «
3) Hvo denne Vigleik var, omtales ingensteds-. Han kan, skjønt vi finde ham
saa ncer ved Giske, neppe have været en Broder til Kalf og de øvrige Renes-
ssonner, da han ingensteds opregnes blandt disses Tal-
48 «-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
