- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
757

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Olafs Flugt gjennem Valdalen og over Fjeldet. 757

len, og tage Vejen over Fjeldet til Oplandene De ntcrmere Omstændig-
heder ved denne Rejse ere omhyggeligt opbevarede i en halv historisk, halv
legendarist Beretning, som efter al Sandsynlighed allerede faa Aar efter, da
Olafs Hellighed var anerkjendt, dannede sig blandt Egnens Beboere, hvilke
nu med from Iver tilvagekaldte i Erindringen alt, endog det ubetydeligste,
hvad den hellige Konge enten havde sagt eller gjort, og som vare tilbøielige
til at give enhver af hans Handlinger et helligt, underbart Præg Endnu
den Dag i Dag lever Folkesagnet derom i Egnen j). Vi gjengiveBeretnin-

1) Se Strøms Søndmøres Beskrivelse ll. S.267—72. Fayes norske Sagn,S. 121 fig.
Beretningen anføres vidtløftigt i den legendariske Saga, Cap. 7l, 72, kortere i
Olaf den helliges Saga, Cap. 17(), l7l, Snorre, Cap. 188, 189. Merkeligt
er det dog, at den allerceldste Redaktion af den legendariske Saga kun i største
Korthed fortæller at Olaf satte sine Skive paa Land i Slygsfjord i Møre og
derfra drog til Oplandene, hvilket igjen Fagrskinna Cap. 109 har optaget.
Men derved er Sammenswtteren af den yngre Bearvejdelse af den legendariske
Saga kommen til at vegaa den Feil, at gjøre Olafs Tog i Slygsfjorden m.
m. til tvende. Først veretter den (Cap. 7l) at Kong Olaf drog med sine Skive
nord til Møre, hvor han hørte at Thrønderne vare imod ham, og at han
derfor gik fra sine Skive paa et Sted der kaldtes Slygs, ledsaget af to Brødre,
der ogsaa siden efter omtales som Deeltagere i hans Flugt og begge hed Thor-

· leif, den ene med Tilnavnet «hvite«, den anden med Tilnavnet »Kveik«z de
sagde ham, at de kjendte Kong Knuts Skibe, og at han var kommen i Landetz
derpaa (Cap. 72) siges der, at Knut virkelig kom til Norge, at Olaf drog
nordefter og kom til Søndmøre, laa i Steinavaag o. s. v. Nedskriveren har
saaledes glemt, at·han strax i Forvejen allerede har ladet Olaf komme til
Møre og forlade sine Skive. Det er ligeledes en aabenbar Fejl, at han har
ladet Knut komme til Landet,»da han just nys var dragen bort fra Landet.
Og idet følgende vegaar han endnu en stor Feil, idet han til Olafs videre
Reise gjennem Lesje henfører, hvad der vedkommer hans Omvendelsesrejsei
1024, nemlig at Lesje christnedes og han selv drog gjennem Lordalen og over
Stavavrekka ned til Vaage m. m , se ovenfor S. 611. Det er merkeligt nok,
at just alt dette, der indeholder Modsigelserne og Urigtighederne, ligefra Ve-
retningen om de to Hirdmcend, der gjenkjendte Knut, og indtil Lesjes og Vaa-
ges Omvendelse til Christendommen, er indskudt i den yngre Bearbeidelse, men
udeladt i den ældre. Skade derfor, at man ej har den aeldre fuldstændigt, sor at
kunne see, om den henfører Beretningen om Christendommens Indførelse i
Lesje og Vaage til sit rette Sted, eller om den ogsaa her fatter sig kortere, og
forbigaar den hele Episode. Det sidste synes at vcere det rimeligste. Men i
saa Fald maa man da ogsaa antage, at de forskjellige Bestanddele, hvoraf
Olaf den helliges Saga er sammensat, endnu paa den Tid, da den yngre le-
gendariske Bearvejdelse kom istand, slet ikke vare ret ordnede og bragte iHar-
moni, saaledes som i den historiske Olaf den helliges Saga. Havde dette vae-
ret Tilfældet, da kunde Bearvejderen af den legendariske Saga umuligt have
begaaet saa store Fejl. Hans-Urvejde synes at være det første uvehjelpelige
Forsøg paa at bringe hine Lokalsagn fra enkelte Egne af Norge ind i den
hidtil vedtagne, og mestendeels legendarist Beretning. Fagrskinnas Sammen-
sætter synes at have benyttet Sagaen i dens ældre, kortere Form. For øvrigt
har den legendariske Saga her, som ellers, Navnene i en rigtigere Form, me-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0783.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free