- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
765

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Katf Arnesson hylder Haakon og Kant. Knuts tomme Løfter. 765

Borgund og Skottet, og var dragen Jarlen i Mode, hvilken tog meget
godt imod dem. Kalf fulgte Jarlen nord til Throndhjetn Iarlen indbød
ham til sig og foreslog ham at blive hans haandgangne Mand Men den
forsigtige Kalf sagde at han først vilde see til sin Gaard Egg og derpaa
nærmere sige Svar. Han havde ikke været hjemme siden sine Stifsonners
Dod, og han fandt derfor sin Hustru Sigrid meget forvirret. Hun bebrej-
dede ham nemlig, at han havde kunnet see paa deres Drab, uden at hin-
dre det. Kalf sagde at han havde budt Pengebod for Thore, og at hans
egen Broder Arnbjorn var falden for Grjotgards Haand. Hun sagde at
dette var meget heldigt, thi maaskee han derved vilde lade sig bevæge til at
tage Hevn over Kongen, om han ej vilde gjøre det for hendes Skyld. Disse
og lignende Opeggelser og Overtalelser fra hendes Side bragte ham omsider
til at love, at han vilde gaa Iarlen til Haande, hvis denne vilde forøge
hans Vejtsler. Han var altsaa dog en Stund tvivlraadig, hvad han skulde
gjore« dog neppe saa meget for Olafs, som for sine Brodres Skyld, thi
han vidste at disse i Lykke og Ulykke vare Kongen tro, og at det derfor
ejvar usandsynligt, at han som Iarlens Lendermand engang kunde komme til
at staa lige over for dem i Kampen som deres Fiende. Men hvad Betæn-
keligheder han end havde, saa bleve de dog nu overvundne, og Sigrid sendte
strax Bud til Jarlen for at underrette ham derom. Jarlen lod nu Kalf
indbyde til sig i Nidaros, og Kalf lod sig det være magtpaaliggende at
komme saa snart som muligt. Iarlen modtog ham med aabne Arme, og de
kom snart overeens med hinanden. Kalf gik Iarlen til Haande, og fik til
Gjengjeld saa store Vejtsler, at han som forhen blev den egentlige Hovding over
Indre Throndhjem Derpaa vendte han tilbage til sin Gaard, men sejlede
om Vaaren over til England, for at gjore sin Opvartning hos Kong Knut,
hvis Nejse til England han havde erfaret. Man maa formode, at Knut
har givet Haakon den Befaling, at lade Kalf komme til ham, for det Til-
fælde, der let var at forudsee, at han meldte sig som aabenbar Tilhirnger
af Jarlens Parti. Thi Kant, fortælles der, modtog Kalf paa det venska-
beligste, overlagde mangt og meget med ham, og bad ham stille sig i Spid-
sen for en Nejsning mod Kong Olaf, hvis denne sogte tilbage i Landet.
Uden virksom Vistand afden mægtigeKalf, Indthrondernes Hovding var der
neppe heller at tænke paa, at man skulde kunne gjore Olafnogen Modstand For
end mere at sikre sig Kalf, tilbod Knut ham, ligesom Einar Tlmtnlutrskelve, men
i endnu bestemterelldtryk, Jarletitel og Statholderskabet over Morge. ,,Thi«,
sagde han, »min Systerson Haakon Iarl er saa samvittigheds·fuld,« at han,
som jeg frygter, neppe vil skyde,-om det end kun var et Skaft, mod Kong
Olaf,- hvis de mødes, og derfor anseer jeg det bedst at kalde ham tilbage
til mig". Kalf, der endnu ikke havde laert Knnts Gavmildhed paa tomme
Løfter«at kjende, fandt den fyrstelige Jarlevirrdighed heel tillokkende, og lo-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0791.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free