Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«770 Knut den magtiga
fkab ikke egentlig tilhørte Jaroslav, om han end gjesrdesFordringdervam
men at det først skulde erobres l). Olafs Mænd fraraadte ham ogsaa ganske
at befatte sig dermed. Deres eneste Hu stod til atkomme tilbage til deres
Hjem, og de. opfordrede ham stedse til at forsøge paa at gjenvinde Morge.
Stundom talte Kongen om at ville nedlagge Kongevcerdigheden og rejse til
Jerusalem eller andre hellige Steder, og der gaa i Kloster· Men Længse-
len efter Norge var dog ikke mindre sterk hos ham, end hos hans Mænd
»Te—n Tanke kom«, heder det, »oftest i hans Sind, ’at overveie, om der ej
skulde kunne gives ’nogen Leilighed for ham til at vinde sit Rige i
Morge tilbage. Dog kunde han her ikke dølge for sig selv, at efter at
alt var gaaet let og glat for ham i de forste ti Aar af hans Konge-
domme, havde han siden den Tid kun modt Vanskeligheder og Ubehagek
ligheder, saa at det nu lod til ast Lykken havde slaaet Haanden af ham.
Han var derfor meget tvivlraadig,« om han turde stole saa meget paa Lyk-
ken, at han med en ubetydelig Styrke skulde vove sig midt iblandt sine Fi-
ender. I den Uro og Uvished, som saaledes trykkede hans Sind, søgte han
oftest sin Trøst ved Bønner til Gud om at han vilde oplade hans Ojne
for hvad der var ham tjenligst". Hans Liv under Opholdet i Rusland var
derfor i det hele taget meest helliget Neiigionsovelser og stille Betragtnin-
ger, og det lader til, at han allerede her, ilevende Live, fik Ny for at
være en hellig Mand, der af Guds særegne Naade endog kunde gjøre
lindergjerninger Blandt de Legender, der senere, efter at han var aner-
kjendt som Helgem -ptejede at oplaeses om ham, er der ogsaa et Spar fra
hans Ophold iOiusland Den ene af disse skildrer hans Strenghed i
Helligdagens Overlnsldelse Hans Sind, siges det her, var saa fuldt af
Bekymringer, at han ikke engang lagde Merke til, hvorledes Tiden led, og
saaledes traf det sig, at han engang sad med sin Kniv og telgede paa et
Stykke Træ, uden at erindre at det var Søndag Skutelsvenden, der stod
hos ham, gjorde ham «epmerksom derpaa ved at sige: »imor·gen er»detMan-
dag, Herre«J Da Kongen horte disse Ord, forstod han strax Meningen,
og at han havde begaaet Helltglu«ode; og for at straffe sig selv samlede han
de Spaaner, han havde telget af, lagde dem i fin Haand, stak Ild paa dem,
og lod dem brænde indtil de vare fortærede· En anden Legende lader ham
helbrede en liden Dreng for en Halsbyld ved at lægge Hænderne paa den
og dertil give ham Brodsnmler, som han havde lagt iKoes i sin Haand, at
spise. Da Olaf, som man af hans egne Ord til Thore Olvesson erfaret,
stundom befattede sig med Liegekunstem er det heel sandsynligt, at en virkelig
1) Det er nemlig af de russiske Annaler temmelig klart, at Russerne den længste
Tid stode i fiendtligt Forhold til Bukgarien, og oftere angrede deres Stad, som
endog erobredes af Storfyrst AndreassJurjevish 1164 og Vsevolod Jurjevitsh
1183. Karamsin ll. 255. ll. 51.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
