Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
780 Knut den mægtige
og hvor langt mere Bonderne iNorge derved maatte føle sig opfordrede-til
at gjøre Kongen kraftig Modstand. Overhoved faar man heraf den bedste
Forestilling om, hvilket fortvivlet Foretagende detteKongens Tog egentlig
var, og til hvilken –Yderlighed han selv var bragt. Man seer dog heraf
ogsaa, hvor oprigtig hans Christendomsiver var, idet .han, som ellers ikke
forsmaaede at tage de værste Stimænd i sin Tjeneste, dog kunde bringe det
over sit Hjerte at hortvise en betydelig Skare haandfaste og modige Mænd
ene og alene fordi de ej vilde antage Christendommen 1).
85· Olafs Tog gjennem Verdalen.
Fra Jemteland tog Olaf Vejen over Grændsefjeldene mellem Aare
og Suul, hvor den almindelige Vej stedse har gaaet og fremdeles gaar, til
Verdalen i Norge Ogsaa fra denneOlafs sidste Rejse har Sagnet og Le-
genden omhyggeligt ovbevaret og tildeels udsmykket mange Smaatræk; men
for dem alle synes Sandheden at ligge til Grund, og vi meddele her der-
for flere·, saaledes som de fortælles, især da de ved deres Ælde, og
ved det Vidnesbyrd, de afgive om den fromme Iver, hvormed en taknem-
melig Esterslægt bevarede Olass Minde, ere af den største Interesse.« Da
Kongen, heder det, kom saa langt op, at Udsigten aabnede sig mod Vesten
ud over Dalen, blev han ganske stille og taus. Der var heller ikke mange
om ham, thi en Deel af Han-en var forud, en anden længer tilbage. Kon-
gen havde hidtil været lystig og snaksom paa Toget, derfor blev Biskop Sig-
urd nu ængstelig over hans Taushed og red til ham for at spørge ham om
Aarsagen. Kongen svarede meget bekymret: »Underlige Ting have nu en
Tidlang baarets for mig. Da jeg nu saa fra Fjeldet ud mod Vesten over
Morge, kom det mig i Hu, hvor mangen glad Dag jeg havde haft i dette
Land. Da forekom det mig som om jeg ej alene saa ud over Throndhjem,
men og over hele Morge, og jo længere Synet vedvarede, desto videre saa
jeg, indtil jeg saa ud over hele Verden, baade Land og Hav. Da tyktes det
mig at jeg gjenkjendte grant alle de Steder, hvor jeg for havde været; lige
saa tydeligt saa jeg de Steder, jeg ikke forhen havde seet; ja endog nogle, jeg
ikke engang for havde hørt omtale, baade hebyggede og ubebyggede, saa vidt som
Verden gaar«· Da skal Biskoppen have steget af Hesten, omfavnet Kongens Fod
og vojet sig for ham, idet han sagde: ,,det er en hellig Mand, vi her folge2)".
1) Olafd. hell. Saga, Cap.188. Snorre, Cap.212. Den legend.Saga, Cap. 80.
Gauta-Thore kaldes i den hist. Bearbejdelse ,,Gauka-Thore«, hvilket synes
mindre rigtigt end hiint.
2) Olaf den hell. Saga, Cap. 189. Snorre, Cap. 213. Den leg.’ Saga, Cap.
sl. Denne, der ogsaa fortæller Sagnet strar førend denomtaler Monstringen
paa Stavemyrerne, henlaegger dog begge Dele, som det synes, til Vandringen
i de saakaldte Oplande i Sverigef men Uordenen i Fortællingen er dog her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
