- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
782

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

782 Knut den niaegtige.

til Verdalen, lode de hele Herren drage til Jndherred, og opbode desuden her
den hele Minut-, baade Thegn og Træl, for med denne samlede Styrke at gaa
Olaf imøde Spaa Stavemyrene monstrede Kongen sin Herr, og optog Mand-
tal over dem. Det befandtes da, at der ikke var fwrre end ni Hundreder
(l.080) Hedninger i Herren. Kongen bad dem da at lade sig døde, efterdi
han ingen Hedninger vilde have isin Herr: han stolede nemlig mere paa
Guds Hjelp, end paa stort Folkeantal Hedningerne raadsloge om denne
Sag, og sire Hundreder lode sig dobe, men fem Hundreder vcegrede sig der-
ved, og vendte tilbage til Sverige l). Da traadte atter Gauta-Thore og Af-
rafaste frem med deres Flok, og tilbode Kongen deres Tjeneste. Kongen
spurgte, om de da havde ladet sig dobe. Da de benegtede det, sagde Kon-
gen som for, at de enten maatte lade sig dobe, eller pakke sig bort. De gik
nu afsides, for paa ny at over-lægge herom. Afrafaste sagde: »Jeg vil ikke
undernogen Omstanidighed vende tilbage-, men deeltage i Slaget, og hjelpe
enten den ene eller den anden spartx hvilken det bliver, er mig egentlig lige-
gyldigt-A Gauta-Thore sagde: »skal jeg deeltage iStriden, saa vil jeg helst
staa Kongen bi, da han meest trænger dertil, og naar jeg endelig skal tro
paa en eller anden Gud, kan jeg jo lige saa gjerne tro paa den hvide Christ
som paa nogen anden: jeg stemmer saaledes for, at vi lade os døde, siden
det er Kongen saa meget om at gjøre-A Dette bifaldt de ovrige, og de er-
klærede sig derfor villige til at lade sig dobe, hvis Kongen lovede at ville
paatage sig Ansvaret, fordi de ikke kjendte det mindste til den Tro, de nu
skulde antage. Kongen lovede det; de bleve dobte, og strax efter konsirme-
rede af Bifkoppen, faa at det endog fortælle-3 at de i det paafolgende Slag
endnu gik med Fermedreglene ·(Konsirmationsbaandene) om Hovedet. Kon-
gen optog dem i sin Hird, og sagde at de skulde keempe under hans Merke
i Slagct 2)-

DaOlaf var færdig med Mandtallet, lsefandtes det, at han havde over
tredive Hundreder (3600), hvilket man syntes var en stor og vakler Herr
at see til paa een Plet. Han forkyndte nu, hvorledes han vilde have Herren
ordnet. J Midten skulde Kongens eget Merke være, og omkring det han-3
Hirdmcend og Gjester, den Flok der var kommen fra Oplandene, og den, der
sluttede sig til ham der i Throndhjem. Til hojre skulde Dag Ningsson
vaere med den Skare, han havde bragt, ligeledes under et eget Merke. Og



1) Hertil sigtes der i den legend. Saga, Cap. so, hvor det heder at Anund skaf-
fede Kongen ni Hundreder· Men derved gjøres de fire Hundreder, Anund
skaffede, til eet med de fire Hundreder, der lode sig døde. Fagrskinna, Cap.
109, lader fem Hundreder antage Daaben.

2) Olaf d. hell. Saga, Cap.191. Snorre, Cap.216. Den leg. Saga, Cap.87.
Hedningernes merkelige Ord under Raadslagningen med hinanden indbyrdes fo-
rekomme kun i den hist. Sagaz deres Svar til Kongen kun i den legendariske.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0808.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free