Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
796 Knut den mægtige
Mand, og den i Sverige samlede, der skulde danne venstre Fløi, omtrent
960, kan den Skare, Olaf ordnede om sig, saaledes kun have belobet sig
til 480« eller henimod 500, af hvilke det halve Antal bestod af de Mord-
meend, der allerede havde fulgt ham fra Rusland, den anden Halvdeel af
dem, der havde sluttet sig til ham «i Throndelagen Han skal have opstillet
dem saaledes at Finn stod paa hans venstre Side med 240, og Magnvald
Brusesson paa hans hojre med 120 l); selv har han altsaa beholdt noget
over et Hundrede (120) om sig, eller rettere foran sit Merke, hvoriblandt
Skaldene, og derforuden Gauta-T«hore og Afrafaste med deres Skare. Til
dem sluttede sig kort før Slaget ogsaa en tredie, nemlig Arnljot Gelline, der
havde frelst Thorodd Snorresson i Iemteland, og sendt Kongen sin Hilsen
med ham. Just som Kongen var kommen til Stiklestad, og flere Mænd
der fra Egnen indfandt sig hos ham, kom ogsaa Arnljot, og vakte den største
Opsigt ved sin Høide da ingen naaede ham længere end til Axlen, ved sin
Skjønhed, sit sagreHaar, og sine ypperlige Vaaben, thi han havde en præg-
tig Hjelni, Ringbrhnje, et rodt Skjold, et stadseligt Sverd ved Siden og et
stort, guldveslaget, og forsvarligt tykt Sphd i Haanden. Han traadte frem
for Kongen og spurgte om han vilde modtage hans Tjeneste. Kongen vilde
først vide hans Navn og Herkomst. Arnljot underrettede ham herom, sagde
at han havde sin Slægt i Iemteland og Helsingeland, og navngav sig som
den, der havde hjulpet hans Skatkreevere i Jemteland, og sendt en Sølvdisk
tilbage med dem til Tegn paa at han vilde være Kongens Ven. Kongen
spurgte nu ham, som de øvrige, om hvad Tro han havde. Arnlfot svarede
at han hidtil havde troet paa sin Kraft og Styrke, og fundet sig vel tjent
dermed, men at han nu heller vilde tro paa Kongen. Kongen svarede: »v·il
du tro paa mig, da skal du tro paa den Lære, jeg udbreder, nemlig at
Jesus Christus har skabt Himlen og Jorden og alle Mennesker, og at alle
gode og rettroende skulle komme til ham efter Doden«. Arnljot svarede:
»jeg har nok hørt tale om Hvidechrist, men veed intet om hvad han bestiller
eller hvad han raader for. Dog skal jeg gjerne tro paa alt hvad du siger,
og overlader mig ganske til din Forsorg«. Da blev Arnljot døbt; Kongen
lærte ham, heder det, hvad han fandt at være det allernvdvendigste afTroen,
og stillede ham iSpidsen anylkingen foran sit Merke ved Siden afGauta-
Thee-e, Afrafaste og deres Skare 2). «
l) Dette fortælles kun i den legendariske Saga, Cap. 91, og saa forvirret-, at
man ej ret kan see, om Meningen er·, at Ragnvald og Finn stode i hver sin
Flod eller om de kun stode paa hver sin Side af Kongen. Men at dette dog
er Meningen, sluttes af hvad der ellers vidner om Finns umiddelbare Nærhed
ved Kongen.
2) Olaf den helliges Saga, Cap. 201, Snorre, Cap. 227. Tildragelsen berøres
ganske korteligt i den legendariske Saga, Cap. 88.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
