Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
798 Knut den mægtige-.
kunne de, der have størst Folkesantah skistes til at ktempe og hvile sig, medens
den mindre Herr, som ej kan dette, tilsidst bukker under afTreethed og Mø-
dighed«. Hans Tale vlev modtagen med stort Bifald, og Krigerne opmunt-
rede hinanden indbyrdes l).
Bonderne vare endnu tennuelig langt borte, og Kongen befalede Haren
at sætte sig ned og hvile sig. De sad temmelig rumt,— da Fylkingen, som
vi have seet, var lang og tynd. Ved Kongens Side sad Finn Arnesson.
Olas heldte sig op til ham, og lagde sit Hoved i hans Kare. Der
paakom ham en Søvn, og han sov en Stund. Da saa man Bonde-
htrren komme nærmere med opreiste Merker, og i stor Mængde Finn
vakte Kongen, idet han sagde at Bondehtrren rykkede imod dem. ,,Hvorfor
kunde du ikke lade mig nhde min Drom«, sagde Kongen. ,,Din Drøm«,
sagde Finn, ,,var ikke saa vigtig, at du jo heller vurde vaage og herede dig
til Kamp mod den Herr, der rykker imod os: seer du da ikke, hvor nær
Bondelnrren nu er os?« —- »Den er os dog ikke saa nær«, sagde Kongen,
»at det jo havde været bedre for mig at sove«. ,,«Hvad kunde da det være
for en Droni som du fandt saa stort Savn i at see afvrudt«, spurgte Finn.
,,Jeg dromte«, svarede Kongen, ,,at jeg saa Himlen aaven og at jeg steg op
ad en lang Stige, der naaede lige op til den fra Jorden. Jeg var just
kommen til det overste Trin, da du vakte mig«. ,,Jkke sinder jeg denne
Drøm saa god som du«, sagde Finn, thi snarere forekommer den mig at
varsle din nærforestaaendeDesd, hvis den ellers ikke kun er almindelig Søvn-
Orske 2)«. Men det var den visse-lig ej, thi det er aabenbart, saa vel af
den, som afOlafs øvrige Ytringer, at han anede sin nær forestaaendeDod,
og at hans Sind var i den meest sværmersl’eStemning Der fortælles ogsaa
at han, ved Synet af Bondernes Har, vilde sige: ,,daarlige og usle Folk«,
men da han i det samme just rykkede op nogle Bær, der groede i Lyn-glat
ved hans Side, kom han til at forsnakke sig og sige: ,,daarlige og usle
Bær«. Da Nagnvald Brusesson gjorde ham opmerksom derpaa, skal han
have svaret: ,,merk du dig, at naar du engang forsnakker dig paa lignende
Maade, har du lige saa kort Tid igjen at leve i, som jeg« 3). Det skulde
nemlig paa et af Olafs Vikingetog være ham spaaet af en klog Kone, at
naar han engang kom til at forsnakke sig, skulde han det samme Dag-11
l) Olaf den helliges Saga, Cap. 197, Snorre, Cap. 223.
2) Olaf den hellige-S Saga, Cap. 200, Snorre, Cap. 226. Den legendariske
Saga« Cap. 89. Honiilie om St. Olaf i Cod. ?lrn. 619,S. 226. Drommen
ansores endog i Scholien til Mag. Adam, ll. 59, No. 42. Her kaldes Finn
(Phin) Anforeren for hans Herr-, og det heder at Olaf sov i et Telt.
3, Den legendariske Saga, Cap. 896. Flatobogen (Foenm. S. V; 201).
4) Se ovenfor S. 510, Note 5. Hvorledes Olafs Spaadom med Hensyn til
Ragnvald senere gik iOpfyldelse, skal nedenfor omtaces, [se Orka. S. S. 74).
(
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>