Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
d
806 Knut den mægtige.
hen til en ode og afsidesliggende Skytje1) paa den modsatte Side afGaar-
den,«hoor de sjden bragte Lys og Vand, klædte det af, oaskede det, svøbte
det i Liin-Duge, og tilanllede det med Vedstylter. Da der imidlertid sam-
lede sig mange Folk paa Gaarden, især Fattigfolk, som havde holdt sig i
Nærheden af Hccren forat tigge, maaskee og for at plyndre, og nu sogte
sig Natteleje rundtomtring hoor der var Hunsly at faa, bleoeThorgils og
Griin bange for, atLiget skulde blide opdaget, især da En virkelig skal have
været inde i Skytjen, og alene forladt den, fordi der, som han sagde, var
saa vaadt derinde2). De snege sig derfor ud paa Natten hemmeligt ind i
1) J Olafssaga staar linslqsija, hvilket Ord nærmest synes at være en Sammen-
sætning af bkis og legle det sidste dannet af leot« Men da der siden udtryk-
keligt siges, at Indgangen var saa lav, at man næsten maatte krybe ind, pas-
ser dette nærmest med Jndretningen af en saakaldet Skytje (paa somme Steder
ogsaa udtalt Skykje) eller Udbygning til en Lade, saa at man altsaa kunde
formode at den med tette Ord mindre bekjendte Sagaskriver har forandret
sleytja (af skol) til hi’ssle3-lja, eller at dette Ord egentlig skulde skrives hns-
sleyljer
Y) Dette sætter den historiske Saga i Forbindelse med det første i Legendarierne
optagne Jer-tegn, der skulde være foregaaet ved Olafs Lig. Blandt hine Fat-
tigfolk, som svarinede om paa Gaarden og søgte Huusly, var og, heder det,
en blind Mand, der lod sig lede af sin Drengz de gik rundt om, indtil defandt
hiin Skytje, hvor den blinde Mand krob ind, eftersom Døren var saa lav, at
man ej kunde gaa opreist. I det han samlede med Hænderne paa Gulvet,
kjendte han noget vaadtz da Hatten i det samme gled ned foran hans Ansigt,
rettede han den os, men kom derved til at røre ved sine-Live. Strax sik han
en saadan Kløe«innene, at han gned dem med sine vaade Fingre. Han krøb
baglcengs ud igjen, og sagde at han ej kunde ligge der, fordi alt var vaadt.
Men da han var kommen rid, kunde han allerede i Nattemorket skimte enkelte
Gjenstandez han gik ind paa Gaarden og i Stuen, hvor han nok saa godt
kunde see, og fortalte, saa alle hørte det, at han havde faaet sit Syn igjen
efter at have været inde i hiin Skytij saaledes som oven berettet· De andre
undredes da over, hvad der kunde have været i Skytjen, og Thorgils og Grim
bleve ængstelige derved o. s. v. Olaf den hell.Saga, Cap.220, Snorre, Cap.
250. Den legendariske Saga fortæller Jertegnet ikke mindre end 3 Gange, 2
Gange ganske korteligt, i Cap. 100, hvor der staar at en blind Mand fik sit
Syn ved at vaske sine Øer i det blooige Vand, hvori Olafs Lig var toetz
derpaa i Cap. 103: atOlafo Lig efter hans Dad blev flyttet til et Huus, hvor
hans egne Hirdmænd vaskede detz at en blind Tigger snnblede udenfor Doren,
hvor Vandet var slaaet ud, kom til et gribe med Haanden i det vaade, streg
sine Ter dermed, og sik sitSyn igjen. Det fortælles eens hermed i Homiliez
Haandskriftet (Cod. Um- 619) S. 111; i Legenderne, meddeelte af Langehek,
See ret-. Dan. ll. S. 534, 5435 omtrent paa samme Maade i det oldsvenske
Legendarium S. 864, og i det lübeckske Pasionale hos Langebek l. c, S, 5385
det berøres endelig i Einar Skulessons, 1152 forfattede Digt Geisti, V, 23.
Afvigelserne vise, at den legendariske Form og derfor vel og det usandsynlige
af Indholdet tilhører en sildigere Tid, da Olafs Helligdom var anerkjendt eller
skulde anerkjendes. Det sandsynlige-, og derfor vel ogsaa-virkelige i Begiven-
heden er vistnok kun, hvad der ovenfor i Texten er anført.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
