Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thormod— Kolbrunarskalds Fald. 809
bestjeftigede med at svfle om de saarede. En af dem betragtedeThormod
og sagde: »hvorfor er du saa bleg? er du saaret?« Han svarede i Vers:
,—,Visselig er jeg ikke rod, men der er kun faa, som bryde sig om tnineSaar,
som jeg sit i Dages-Viden af danske Vaallen«. Altsaa har der enten varet
danske Stridsmccnd iBonde-Heeren, fornemmelig maaskee i den venstre
Fløj« hvor Nygerne stode, eller Thormod har halvt spottende kaldt Bon-
dernes Vaaben danske, fordi de kampede til Fordeel for Danekongen.
Thormod stod siden op og gik hen til Ilden. Konen bad ham hente
—·noget Ved, der laa udenfor Døren Han gik ud, tog et Fange Ved og ka-
stede det paa Gulvet. Da betragtede hun ham nærmere, studsede over hans
Bleghed, og spurgte, hvad der feilede ham. Han kvad et ders, hvori han
omtalte, at han var truffen af en Piil nar ved Hjertet. Hun forlangte at
see alle hans Saar; Da hun saa dem, folte hun paa dem og merkede, atder
i det, han havde paa Siden, sad etJterm Hun vilde nu give ham at spise
af- hiin Grov, men han skvd Steen fra sig idet han sagde: »jeg lsa»r ikke
Grsæssot«. Derpaa vilde hun drage Iaernet ud med en Tang men Saaret
var saa ophovnet, at hun ej kunde faa Tag i det. Da sagde Thormod:
»skær omkring Jccrnet, saa at man kan komme godt til det, og giv mig saa
Fangen, og lad mig rykke det ud«· Hun gjorde saa- Thvrmod gav hende
nu Guldringen, og bad hende gjvre med den hvad hun vilde. »Den er kom-
men fra en god Mand«, sagde han, »thi Kong Olaf gav mig den i Mor-
ges«. Derpaa tog han Tangen og rykkede Iarnet ud. Der var Agnorer
paa,’og ved dem hang rode og hvide Trevler. Da han saa det, sagde han:
»Kongen har sodt os godt, thi jeg er fed om Hjertervdderne«. Med disse
Ord sank han tilbage og var død 1). ·
» 1) Olaf den hell. Saga, Cap. 218. Snorre, Cap. 246, 247. Fosibrodra Saga,
Cap.49, 50. Saavel denne, som iscer den leg. Olafssaga, Cap. 95 —97, beret-
ter endnu flere Træk af Thormods sidste Øieblik; det skulde nersten synes som
om den gamle Sagaforteeller har behaget sig i at udmale Fortællingen efter
egen Fantasi, thi meget-af hvad der saaledes tilfojes synes overdrevet og lidet
rimeligt. Derhos afviger det ogsaa i andre Henseender fra det ovenfor efter
- den hist. Saga meddeelte. Det heder atsThormod ej vilde beskytte sig iKain-
«pel·t, men dog ikke fik store Saar, hvorover han selv undredes; at han endog
.laante en Mand sit Skjold, og at han da endelig ved at løbe over en Skid-
gard fik en Pijl i den venstre Side, hvorved han udbrod: ,«,ingen Mand drog
sin Bue i en heldigere Stund«. At han blev saaret i Dagsriden, siges ikke.
Der meddeles og nogle andre Samtaler paa Valpladsen, hvortil han var Vidne;
og hvad der senere foregik; da han hug Haanden af Bonden, o. s. v., fortalles
temmelig forvirret og indviklet, iseer i den legend.- Saga» Der laegges vain et
Vers i Munden, hvori han nast Kongen roser Hat-alde, Rings og Dago Tap-
perhedz men den blotte Omstændighed, at Ring her neevnes som deeltagende i
Slaget, synes at vise, at Verset er·nnderskudt og negte; det udelades og i den
hist. Saga· (Thjodrek, Cap. 18, ncevner rigtignok ogsaa Orig, men det synes knn
» at være ved en Misforstaaell·e.) Den under-lige og for de Tiders Vægt-knust omi-atte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
