Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sven Alsivesons Lovgivning 817
fagre, idet alGrundejendom eller Odel forudsattes at tilhøreKongen, og de
hidtil frie Odelsejere kun bleve kongelige Vasaller, der skyldte ham den
samme Lenspligt, som de haandgangne Mænd skyldte deres Herre. Derfor
maatte Drab Paa en Med-Undersaat, eller Med-Vasall betragtes som Feloni
og have Lenets Forbrydelse, hvad enten der var stort eller lidet, til Følge
Derfor kunde Kongen forbyde enhver af sine Undersaatter at forlade Landet
uden hans Tilladelse, thi denne Tilladelse maatte haandgangne Mænd altid
have, naar de vilde rejse ud af Landet. Af samme Aarsag maatte alle og
enhver, der drog ud at siske, betale Landslod, thi den hele Kyst, og følgelig
al Fiskegrund udenfor den, skulde betragtes som Kongens Ejendom Af
samme Aarsag ansaaes vel ogsaa Kongen berettiget til at vaalccgge hvert
Skib, der forlod Landet, en Afgift, thi anderledes er ikke Bestemmelsen om
hiint Rum til Kongens Naadighed at forstaa. Der er endnu en Bestem-
melse, som Sagaerne ikke anføre, men som man dog kan see har været blandt
Svens, nemlig at- altGods, der opgroves af Jorden, skulde tilhøre Kongen.
I vore gamle Love, hvor for øvrigt de fleste ovenfor opregnede Bestemmel-
ser omtales som ophtrtsede af senere Konger, heder det nemlig, at enhver
ejer det Gods, der findes i hans Jord 1); den Lov, som herved ophævedes,
maa saaledes have hjemlet Kongen alt det Gods, som fandtes nedgravet i
Jorden, og hvis rette Ejermand ej kunde paavises; og dette var ligeledes
en naturlig Følge deraf at Kongen betragtedes som den eneste Odelsmand
eller Grundejer i Landet 2). I Bestemmelsen om, at Bonderne skulde op-
fore Kongens Bygninger, gjenkjende vi de danske Hoveri-Forpligtelser; da
alle Bonder i Norge nu vare blevne Kongens Bondek, ansaaes Kongen ogsaa
berettiget til at paalægge dem denne Byrde 3). Julegaverne, i det mindste
l) I den ældre Gulathings Lov, Cap. 148 staar: »Det Gods skal enhver have-
som (han) finder i sin Jord, skjønt en anden opgraver det«; og iFroftathings
Lov xVL 1: «Jordgravet Gods ejer den som finder det, men Landsdrotten
Landnain af den, der grov uden hans Tilladelse-A Ved at sammenholde begge
disse Lovsteder sees det, at »sinder« her ej tages i den bogstavelige Betydning
af »selv at opdaget-; Meningen med at Eferen «finder«, er kun, at Godset
»sindes i hans Ejendom«z thi den egentlige, bogstavelige Finder er jo Opgra-
veren. Kun for det Tilfælde at denne grov med Eierens Samtykke, tilfaldt
Godset hamz ellers maatte han betale Landuam og endda give Slip paa det
Fundne.
s) Hvorledes Bestemmelsen omtrent lod, sees af Harald Sigurdssons SsgssCCps
59, hvor Harald siger: «det er Lov i Landet, at Kongen kan tilegne sig det
Gods, der findes i Jorden«; hvortil Einar Tharnbarskelve svarer: «ja vist,
naar man ej veed hvo der har ejet det, men ikke i nærværende Tilfælde-, hvor
min Søns og hans Moders Arveret dertil kan bevises-C
3) Derfor heder det og særdeles oplvjende hos den danske Chronist Sven Aager-
son, hvor han omtaler Opforelsen af Danevirke ved Dronning Thvkcs FOWU
Mand. Det norste Folks Historie. 1. u. 52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
