Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sven Alsivesons Lovgivning. 819
Bestemmelsen, at een dansk Mands Vidnesbyrd skulde gjelde mere end
ti Nordtticends, og som især synes at have oprørt Nordmcrndene, er, naar
man nærmere undersøger den og samtnenligner den tned lignende Lovbestem-
melseriandre Lande, ikke paa langt naer saa odios, som den lader. Tet er aaben-
bart, at den ikke angaar andre Tilfælde, end hvor der opstod Slagsmaal mellem
de danske, til Kongens Sikkerhed iNorge stationerede, Krigere, og norskeAls
muesmaend Man har en aldeles tilsvarende Bestemmelse i den gamle rus-
siske Lovbog eller spravda, der tillægges Kong Jaroslav. — »Hvis en Mand«,
heder det her, ,,støder til en anden eller drager ham til sig med Heftighed,
da- skal han sbvde ham tre Grivner (tre Mark Selv), dersom denne har to
Vidner derpaa, men er den Fornedrmede en Ewring eller Kylving, kommer
det kun an paa dennes Ed« !). Denne Forrettigbed for Veeringerne og Kys-
vingerne skyldes aabenbart den Omstændighed, at det nrermest var dem, der havde
at værne om Kongens Sikkerhed Den samme Forrettighed maatte den danske
Konge i Nonge tilstaa sine danske Stridsmeend, hvis han skulde have nogen
Nytte af dem. Forrettigheden gjaldt aabenbart kun lige over for Urostif-
tere og Slagsbrodre, fornemmelig i Byen, og der var vist aldrig Tanke om
at anvende det mod Vonderne iAlmindelighed, end mindre mod «Høvdingerne,
ligesom den vel neppe kom andre Daner, end netop Stridstncrndene, ikke
Kjøbmænd og andre Nejsende til Gode, og heller ikke anvendtes ved Vid-
nesbyrd i Almindelighed Og naar der tales om hele ti Nordmcends
Vidnesbyrd som ugyldigt lige over for een dansk Mands, da grundet dette
sig ojensynligt kun paa den aldgamle Netstalemaade1 »Oiaar een vidner,
er det som om ingen vidner, men to som om det var ti«. Men da Til-
stedevecrelsen af de·danske Stridsmeend, som det tydeligste Beviis paa
Landets Undertvingelse, altid maatte være Folket ubehagelig; da de derfor
selv ikke kunde andet end være Folket en Torn i Ojnene, og Anledning til
Slagsmaal, saaledes og til Forrettigbedens Anvendelse, som en Folge deraf
ofte maatte opstaa; og da Forrettigheden, hvor ubetydelig den end var, dog
. altid var en Forrettighed, og følgelig ej alene var krænkende for Landets
egne Børn, men og virkelig maatte friste de Danske til at vise Insolens, er
det ej at undres over, at den, ved at omhandles blantholket, skildredes idet
meest forhadte Lys. Da det Tilfælde kunde indtraesse, og vel oftere indtraf,
at een dansk Krigers Udsagn blev taget tilFolge med Tilsidesasttelse af flere
Divrdmecith der havde været i Slagsmaal med ham, gik det som Sagn fra
Mund til Mund, og fra Slægt til Slægt at Sven Alfiveson havde Kort
en Lov, der gjorde een danle Mand-3 Vidnesbyrd gyldigere end ti Nordtnaends 2).
1) Evers, das alteste Recht der RussemS .267, 268
2) Paa anden Maade-, end den her fremsatte, lader denne foregivne Bestemmelse
sig neppe forklare. Saaledes, som den efter Ordene lyder- staar den sont en
k· ) R
K’S
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
