Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tryggve Olafssgns uheldige Kamp. 831
ved Averoen, mødte han Kong Sven med sin Flaade, paa Veien svdefter.
Kongens Mænd raabte over til ham at han skulde lægge til, for at følge
Kongen og hjelpe at forsvare hans Land. Kalf svarede: ,,jeg har gjort nok,
om ikke for meget af at stride mod vore egne Landsmænd for at skaffe
Knhtlingerne Magten«; og fortsatte derpaa sin Vei nordefter indtil han kom
hiem til Egg. Heller ikke deeltog nogen af de øvrige Arnessenner i Taget.
Sven feilede shdefter, langs Khsten. Da man endnu ikke hørte noget fra
Trhggve, giettede flere paa, at han havde taget Veien lige til Viken, hvor
hans foregivne Forfardre havde haft hjemme, og hvor han altsaa maatte
kunne vente sig størst Tillob og Understøttelse- I den Hensigt at opsoge
ham der, seilede Sven saaledes Nogaland forbi og lige til Agder. Men
imidlertid kom Trpggve vestenfra til Kysten af Hørdaland, og da han hørte
at Sven var sendensor, sejlede han efter ham. Sven sik ogsaa paa sin
Side-Livs om Trhggves Ankomst, og vendte strax om, for at drage ham i
Møde De inodtes en Søndag i Soknesund mellem Soan og Brud strax
i nordenfor Tungenes, og ikke langt soirdeiifor det Sted, hvor Erling Skialgs-
søn· var falden 1). Der tales ikke om at ErlingSkialgssens Sønner gjorde
fælles Sag med Tryggve, uagtet han her bar kommen i deres umiddelbare
Nærhed: et temmelig umiskjendeligt Tegn Paa, at de ikke have erkjendt ham
for deres Shsken·debarn. Men hvad enten Tryggve var en Bedrager eller
ei, var han en tavper, dygtig og vaabenfardig Kriger, hvilket han noksom
lagde for Dagen i det heftige Slag, der nu stod mellem ham og Sven.
Ligesom Olaf Trhggvesson i Svoldrslaget, saaledes skod ogsaa han to Gaf-
laker ad Gangen, en med hver Haand, i det han stundom sagde: ,,saaledes
lærte min Fader mig at holde Messe«· Ved disse Ord sigtede han til det
Nvgte, at han skulde være en Prestesesm maaskee han ogsaa derved vilde
give Sven en Snert. Slaget endtes dog med at Tryggve faldt med mange
af sine Mænd, og at de øvrige deels flygtede, deels underkastede sig 2).
Efter dette Slag vendte Sven tilbage til Throndhjenr Men hans
Ophold der blev ei af lang Varighed. Einar og Kalf havde, som man th-
« deligt kan see, benyttet sig paa det bedste af hans Fraværelse til at bear-
beide Gemytter-» og forøge Gjæringen Hvor meget de allerede havde ud-
rettet, viste sig paa et talrigtThing, som holdtes i Nidaros, og hvor Bon-
» derne foredroge deres Klagemaal for Sven og Alsiva, som begge vare til-
stede. Da der ingen bestemt Afgjørelse var at faa, idet Kongen og hans
Moder hverken sagde Ja eller Nei til Bendernes fremsatte Ønsker-, sagde
Einar saa høit at mange hørte det: «Jeg var just ikke nogen Venaf Kong
«)f Se ovenfor S. 752« —
2) Olaf den helliges Sagcy Cap. 283. Snarre (noget vidtløftigere) Cap. 262.
Fagrskinna, Cap. 118· Der anføres Vers, saavel af en om Trhggve digtet
,;Tryggvaflokk«, som af de Kvad om Sven, der omtale dette Slag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
