Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
838 Magnns Olafssøn.
glædeligt1). Toget gik nu over Helsingeland og sJemteland til Throndhjem
Her; hvor Magnus’s Fader for fem Aar siden modtes af en fiendtlig Herr
fik han nu den bedste Modtagelsa og alle Kong Svens Mænd eller Tilhæn-
gere flygtede til alle Kanter og sogte Skjul, saa at Magnus aldeles ingen
Modstand fandt. Da han kom til Byen, blev der strax stevnet Ørething,
hvor Mænd fra alle Throndelagens Folker indfandt sig. Her blev Mag-
nus hojtideligt tagen til Konge over det hele Land, saa vidt og bredt som
hans Fader havde behersket det. Derpaa tog han sig Hird, ndnasvnte Len-
dermaxnd, indsatte Aarmcend og Svsselimrnd, og opvod Leding over hele
Throndhjem, for at jage Sven fra Landet. Glæden og Enthusiasinen over
hans Tiltrirdelse var endnu ny og levendez derfor strømmede mange Kri-
gere til ham, og med denne Herr drog han svdefter langs Kosten 2).
Da Esterretningen herom kom til Sven Alsivesoir ovholdt han sig paa
Soiidhordeland Han lod strax ovskcere Har-er for at opvyde Folket; og
de nærmest voende vovede heller ikke andet end at komme. Han lod holde
Thing med dem, og sagde, at da Thronderne havde taget sig en anden Konge-
nemlig Magnus, var det hans Hensigt at drage denne imvde og kwmve med
ham, hvorfor han opfordrede Bonderne til at solgt-ham. Hans Tale var meget
kort og vakte ikke svuderligtBifald DedanskeHovdinger søgte at raadeBod
derpaa ved at holde lange og smukke Taler til hans Bedste. Men mange Bonder
svarede reent ud, at de nodig vilde stride mod den hellige Olafs Søn, andre
taug; kun faa erklærede sig villige til at folge med Sven. Da sagde Sven
til sine Mænd: «jegs er endnu saa godt sont et Barn, og kan ikke videre med
at tale; dog behøver jeg her ikke at sporge om deres Vilje, der sige reent
ud, saa jeg horer det, at de ej ville stride med Magtens; de som tie, sam-
thkke med dem, og med slig Hin som denne, kan man ej fare til Kamp.
Det er derfor ikke raadeligt at betro os til disse Bondei·;« lad os heller
drage did, hvor Folket er os hengivent og trofast, for der"at skaffe os Hjelp
til at undertvinge dette Land«. De danske vadingek vare enige med ham,
og sagde at Nordmcendene havde forraadt ham, saa at der nu ikke var an-
l) Den hele Fortælling om Magnets’s Reise saa vel som om Sighvats Sammen-
stod med ham staar ingensteds bedre eller nojakztigere end i Magnus den go-
des Saga hos Snorre, Cap. 1, 2, 9, ll), hvor tillige en heel Deel Vers af
Sighvat, som Ojeoidne, anføres- Hverken den store Magnus’s Saga, Cap.
10, eller Olaf den hell. Saga, Cap. 286 fortæller det saa nøiagtigt Den
første modsiger endog sig selv ved at lade Kalf møde Magtens i Throndhjem.
Sighvats Rejse fra Rom omtales nojagtigst hos Snorre (i. (-,.). Mange af
de Vers, hvori han lagde sin Sorg for Dagen, anføres her. Olaf den hell.
Saga, Cap. 238, er ej paa langt nær saa nøiagtig Om hans Fare i Dan-
mark taler Flakobogeib (l(«0rnm. s. V. 209). ·
2) Olaf den hell. Saga, Cap. 236. Magtens den godes Saga, Cap. ll, hos
Snorre, Cap. 3. Fagrsk» Cap. 123. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
