Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
848 Magnus Olafssom
tigt, han kunde,·ind til·Egg, hvor han kom om Aftenen, og fandt sit Lang-
stib »sejlfaerdigt, saaledes som han havde befalet, ladet med hans Lvsore, og
bemandet med hans Hnnskarle; han gik strax omhord og styrede om Natten
nd efter Fjorden. Kongen var imidlertid vendt tilbage til Hang Kalf sej-
lede over til Orknoerne, hvor han fandt en venlig Modtagelse hos Thorsinn
Jarl, som nys var bleven gift med Finn Arnessvns Datter Ingeijrg, og
saaledes var kommen i Svogerskah med Arnmodlinge-Ætten1).
Allerede tidligere var Haaret af Thjottv falden. Under Kong Sbens
Negjering havde han siddet rolig hjemme paa sine Gaarde, men da Magnus
var bleven Konge, og sandsynligviis først efter at han var kommen tilbage
fra den danske Krig, indfandt han sig i Throndhjem for at gjore Magnus
sin Opvarming Hans Todsfiende Aasmnnd Grankellsson var just hos
Kongen, og saa fra en Lsoftsvale Haaret gaa i Land. Aasmund sagde da:
,,nn vil jeg gjengjelde Haaret min Faders Drab". Men han havde knn en
liden og tynd Bredore i Haanden. Kongen, som just sad og spillede Tabl,
holdende en tyk og forsvarlig Ore i Haanden, sagde, som om det var hen-
vendt til Modspilleren angaaende en «·31"ikke, han havde slaaet; ,,vil du have
min?« Men Aasinnnd forstod Meningen, tog Kongens Øre, gik- ud, og
modte Haaret paa Bryggerne, hvor han strax klovede hans Hoved, saa at
Haaret laa dod paa Stedet. Derpaa gik Aasmund op i Gaarden igjen til
Kongen. Eggen paa Oren havde lagt sig, og da Kongen saa det, sagde
han: »jeg vidste nok at den gamle Karls Hovedbeen var saa haardt, at din
lille tynde Oxe ej vilde have dnet stort«. Han lagde saaledes ikke Dolij-
maal paa, at Haareks Drab var skeet efter hans Onske, ja endog tildeels
efter hans Tilskyndelse. Dette viste han end mere ved at give Aasmund
Len og Syssel paa Haalogaland. Her forefaldt der mange, og vel tildeels
blodige Stridigheder mellem Aasmund og Haareks Sønner, Einar Flnga,
Finn og Sven·«—’). Man kjender ikke til de nærmere Omstændigheder ved
dem, men man maadog antage, at Aasmnnd omsider er kommen til kort
O
1) Magnus den godes Saga, Cap. 21, hos Snorre, Cap. 15. Olaf den helliges
Saga, Cap. 242. Af Orer Saga, S. 58, sees det, at Kalfs Flugt indtraf
flere Aar efter Magnus’s Tronbestigelsez men dog ogsaa, som det synes, og
som det af Sighvats Bersoglioviser tydeligt fremgaae-, førend Magnns var
bleven Konge i Danmark. Det maa altsaa have var-ret omkring 1040.
.2)y Magnns den godes Saga,Cap. 16, Snorre,Cap. 13, Olaf den helliges Saga,
Cap. 240. Strengt taget efter Ordene synes det, som om Haarekhlev dræbt
strar ved Magnust Ankomst til Throndhjem 1035. Men Begivenheden forud-
scetter dog at Kongen maa have vcrret ældre end 1··l Aar, da den foregik, og
saaledes hør vel ogsaa den nærmest henfores til hans Hjemkomst fra Danmark
eller det sydlige Norge 1039 eller 1040. Begivenheden fortælles iMagnus den
godes Saga lidt forskjelligt fra Snorres Beretning, men den større Kongesaga
synes her trovcerdigst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
