- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Første Deel, 2:det Bind /
850

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

850 Magnus Olafssoiu

om hans egne Løfter og om hans Forgrengeres Agtelse for Lovene, dadlede
hans Haardhed, foreholdt ham hans Pligter, advarede hamefor den
truende Fare, og omtalte sit eget Forhold til ham, der berettigede ham
til ut fore et saadant Sprog. Af dette nierkelige Kvad, der gjør Digteren,
der havde Mod til at frenisige det, og Kongen, der- optog det som han
burde, lige megen Ære, og som kaster et saare interessant Lys paa den
Tids Forhold, er endnu det meste tilbage. Det begynder saaledes:

»Ieg erfarer, at der allerede hersker Uroligheder shd iSogn 1). Sig-
hvat fraraader Fyrsten at lade det komme til Kamp, skjønt vi ogsaa skulle
være rede til at følge ham, om Strid ej kan undgaaes: da maa vi ifore
os vore Vaaben og foisvaie vor Koiige«·

Efter saaledes at have fralagt sig al Tanke om at ville unddrage sig
den Kamp, som han dog, medens det endnu var Tid, ønskede at forebygge-,
omtaler han sit Forhold til Kongens Fader:

»Jeg var hos den gaviiiilde Fyrste i hele hans Tid. Jeg saa Krigere
falde for Sverdet. Jeg fulgte trolig din Fader, som satte megen Priis
paa mit Folge, og skjenkede mig rige Gaver r. Vel tyngede-3 jeg ej shnderligt
med Krigstjeneste, men smigrer mig dog med, at den spluds, jeg indtog i
hans Skare, itte var at ansee for tom. Naar der nogensinde var Fare at
befrygte for din Fader af Fienders luniste Anslag, plejede jeg at sige
ham, hvad jeg hørte Jeg aabenlnirede ham alt oprigtigt, om jeg end der-
ved udsatte mig selv for Fare, thi jeg vilde ej·· svige min Herre. Derfor
skulle heller ikke dine Naadgivere, Konge, vredes paa mig, fordi jeg taler
frit ud, og siger ligefrem, at Bonderne erklære, at de nu have andre og
værre Love, end du lovede dem i lllvesund«.

Olndeiledes, mener han, var det med de forrige Kongen Haakou, Olaf
Trhggvesson og Olas Haraldssoii:

,,Haakon, der faldt paa Fitje, elskedes af Folket, fordi han var mild,
og virriiede det mod fiendtlige Angreb Siden hans Tid holdt Folket fast
ved hans, den blide Adelsteeiisfostres, Love, og hans Minde lever endnu
blandt Bonderne. Med Rette valgte Bonderne sig begge Olafer–tilKoiiger,
thi de lode baade Iarlers og andre Landsniaends Ejendomme være i Fred.
Saavel Trnggves som Harale Sou overholdt de hpperlige Love, Under-
saatterne fik af dem«·

Siden kommer haii naerniere ind paa Sagens

»Tag dig i Vare, Konge-, idet du holder slige Straffedomiiie, for «s«
de Oiygter,i der nu hores blandt Hanlderne· Jeg advarer dig som Ven.

1) Dette viser, at Begivenheden foregik nordenfor Sogn, og saaledes i Thronde-
lageii. Sneen-, der lader Kongen opholde sig i Hordeland, altsaa sondenfor «
Sogn, da dette ssech maa have misforstaaet Sighvats Ord.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:53:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-1-2/0876.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free