Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
860 Magnus den gode.
Brestessons anseede Enke, Thurid Thorkellsdatter, uagtet hun paa dennesTid bar
henimod 70 Aar gammel. Uagtet Thurid afskyede Thord, og vist ogsaa fandt
«et nyt Giftermaal i hendes Alder latterligt, gav hun Sigurd dog, efter sin
kloge Datter Thoras Naad, godt Haab, og bestemte ham og hans Broder
en Dag, de kunde komme for at hente Svar, thi saaledes, meente Thora,
kunde disse Voldsniænd lettest lokkes i Fælden. Leis ytrede dog Betæn-
keligheder med Hensyn til sin Son Sigmund, der nu var i Thronds Vold;
men Thora beroligede ham og soreslog ham strax at rejse til Thrond med
hende for at befri Sønnen Det skede; ledsagede af fem Mænd droge de
til Østerø, hvor Thi-ond, der neppe var belavet Paa deres Ankomst, tog vel
imod dem. Thora spurgte sin Søn Sigmund, der nu var 9 Aar gammel
(1035), hvad Thi-ond havde lært ham. Han svarede: alslags Nettergang
og Lovkyndighed Derpaa spurgte hun, om han ikke ogsaa havde lært ham
Christendoinskundskab. Sigmund svarede at han havde lært creelo og
Peiler noster. Moderen forlangte at høre dem: han kunde Pater iiosler
temmelig godt, men det credo han havde lært af Thrond, lød saaledes:
Givne ere Engle gode, Beder jeg for mig Bøn,
Ej gaar jeg ene ude; Bære de den for Christ;
mine Fødder følge Synger jeg Psalmerne syv,
fem Guds Engle; Sørge Gud for min Sjæl! l).
Thora hebrejdede Thi-ond, at han ej havde lært Sønnen noget ordentligere
Creel0, men Thrond svarede, at ligesom hver af Christi Disciple havde sit
eget Cred0, saaledes havde han ogsaa sit, og de kunde alle være lige gode
om de end vare forskjellige Om Aftenen, da man skulde gaa til Scengs,
forlangte Thi-ond, som sædvanligt, at have Sigmund hos sig, da han ellers,
som han foregav, ej kunde sove; men Thora sagde at Sigmund skulde blive
hos hende, for at fortælle hende om hvorledes han havde levet, og Thrond,
der, som det synes,·kun havde faa Folk hos sig paa Gaarden, vovede ej at
modsætte sig det. Om Natten vakte Thora Leif, og. bad ham i Hnst gaa
om paa Oen med sine Folk, og forhugge enhver Farkost, som fandtes der.
Det skede; og da han var konnnentilbagtz stod Thora op, tog Sigmund
med sig, og gik ombord, medens Leif sagde Thrond Farvel, og meldte ham
at Sigmund fulgte med. Thrond sagde vel at dette ej gik an, men for-
gjæves Leif gik ombord og sejlede afsted, og da Thrond bød sine Folk at
tage en Skude for at sætte efter ham, styrtede Søen ind saa at de maatte
vende om. Leif og Thora kom i god Behold hjem med Sigmund Kort
efter indfandt Sigurd sig ledsaget af Thord, selv 12te, til bestemt Tid
paa Sknvin Thord advarede Broderen, men, ligesom forblindet, gik han
l) Dette saakaldte Credo (Thrond, ukjendt med Latinen, kaldte det troedes-P der
anføresiFaereyingas» Cap. 56,kjendes endnu, i den ovfr« anførte fuldstændigere
Form, paa Fcewerne, se Fortalen til Rafns Udg. af·Færeyinga Saga, S. 1V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
