Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV
bindetse med, hvad der allerede i Fortalen til foregaaende Vind, S.
V—X er anfsrt. Andre Kongesagaer, eller Udtog af Kongesagaerne,
end de her opregnede, har jeg heller ikke til dette Afsnit .kunnet be
nytte. Vlandt islandske Sagaer er der efter Olaf den helliges Tid,
hvilken kan satttes som Idcrgrcrndsen for de egentlige Familie- og Persons-
Sagaer, kun Tale om den saakaldte Hungrvaka, der kortelig frem
stiller de fem forste staalholtffe Bifkopvers Levnetslob, og er udarbej
det henved 1199 (s. Mullers Sagabibl. I. S. 187), og den store
saakaldte Sturlungasaga, der vel ncermest dvoeler ved Begivenhe
derne paa Island i det I3de Aarhlmdrede, hvori Sturlungerne, eller
Hvamm-Sturlas Sonner og LEtmcend, grebe saa virksomt md, men
tillige, ved at omhandle Hvamm-Sturlas egne Bedrifter, og,’ som sced
vanligt ved Sagaer, at forudstikke endeel Slcegtregistre og kortfattede
Beretninger forat orientere Lcrferen, giver gode, om end ikke fuldstcrn
dige Oplysninger om Forholdene paa Ven i det I2te Aarhundrede.
At give en ncermere Udsigt over denne saakaldte Sagas eller rettere
Sagasamlings Indhold, vedkommer ej dette Afsnit; jeg behsver desuden
i saa Henseende for det fsrste kun at henvise til Mnllers Sagabibl. I. S.
243—249.’ Her er det tilstrcrkkeligt at ytre, at saavel dens, som Hungrva
kas Trovcerdighed og Paalidelighed i det Hele taget maa ansees hcrvet over
enhver Tvivl; kun ere Tidsangivelserne, efter Sagaernes Viis, fremde
les noget svcevende, om end ej i sig selv urigtige, og dette forvolder enkelte
Vanskeligheder. Ved alle saadanne Vanskeligheder med Hensyn til
Tidsregningen og Vegivenhedernes Orden har jeg i ncrrvcrrende Bind,
som i de foregaaende, i Anmerkninger gjort nsje Regnsiab for den
Maade, paa hvilken jeg har ssgt at lose Tvivlen og udsinde det
Rette.
Hvad de fremmede Forfattere angaar, som jeg til ncervcercnde Af
snit har benyttet, da er blandt de danske Saxo fremdeles den vigtigste,
faameget mere som hans Paalidelighed tiltager, jo mere han i For
tæfltngen narmer sig sin Samtid, og han beéitben paa enkelte Steder ej kan
undgaa, temmelig ndfsrligt at omtale norske Vegivenhcder. Han ud
hcever dog ej Tidsregningen saa nsje, som man kunde enste, men denne
Mangel bliver her mindre fslelig, da vi af annalistiske Skrifter, til
deels tydske, have Midlerne til at indordne de fleste af hans Beretnin
ger under deres rette Aar. Et saadant, i Danmark selv forfattet
Verk, og af stort SScerb for det 12te slart;unbrebeé Historie, er det i
Iste Bind af Langebeks Scriptores Rer. Dan. S. 373—387 aftrykte
Anonymi Roskildensis Chronicon Danicum ad An. B*26—1157, thi
da Hovedmassen deraf, som Langebek viser, maa vcere forfattet paa
Kong Erik Lambs Tid, og bet ovrige efterhaanden senere tilfojet, inde
holder det saaledes, hvad 12te Aarhundrede angaar, et Vjevidnes Be
retninger, hvilke ogfaa ftrar ved @][ennemlæéntngen xxxtk 3nbtn;!fet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
