Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 Magnus den gode.
Sven besad mange Vgenskaber, der gjorde ham skikkrt til at vinde sine
Omgivelsers Kjerlighed. Hun var mild og nedladende, gavmild og gjestfri,
tekkelig af Udvortes, klog og forstandig. Men hans Hang til Vellyst for
forte ham til mange Frjltrin. og hans Klogskab synes ikke at have vcrret
parret med Aadeichjertighed og Nedelighrd. i det mindste hvor der håndledes
om politiske Anliggender. Han synes at have bast Hang til Blodagtighed,
manglet personlig! Mod, saa at han foretrak Intriger for aaben Ferd, og
ikke tog i Betenkning at anvende Hykleri og Falskhed, naar det gjaldt at
opnaa et vigtigt Maal, fornemmelig det vigtigstc af alle, Erhvcrvelsen af
Knytlingernes Kongrtrone l). Ta Magnus nu havde alt for godtFodfeste i
Danmark til at dtt kunde nytte Sven at bekrige ham med de Stridskrefter,
der stode til hans staadighed, drsluttede han at forsogc sin Lykke ved List
og Forredrri. Han opsogte derfor Magnus, da denne ved sin Tilbagerejse
til Norge om Hosten, ester at han var kleven hyldet i Danmark, laa ved
Kongehclle, for derfra siden at fortsette Nejsen langs Kysten nordefter, og
opbod alle sine Overtalelftskunster for at vinde hans Wdest og Tillid. Hvis
l) Denne Charakteristik er neppe for streng, naar vi nsje sammenholde alt,
hvad vi baade af norske og danske Kildeskrifter erfare om Sven. Hans Vel-
lystighet» og mislige Levnet i denne Henseende omtaler endog Såre, og det
temmeligt udforligt, S. 557. Her taler han vel forresten om hans glim-
rende Egenskaber, men tidligere (S. 547) erkjender han dog at Sven mere
ved Held, end ved Kraftanstrengelse kom i Besiddelse as Riget, cg lader be-
synderlige Vink falde om at han endog til en Tid var forhadt af Danerne.
At der blandt disse gik Sagn om at han var frygtsom, sees af de bekjendte
Ord, som den hallandske Bonde Karls Hustru udstsdte efter Slaget i Nisaa;
se Harald Haardraades Saga Cap. 79. Og at han agtede Sandheden lidet,
derom har man i det mindste haandgribelige Beviser ide usandf<rrdige Beretnin-
ger om sit hele Forhold til Magnus, til Harald og den engelske Konge, som
han siden — aabenbart for at besmykke sin Ferd — meddeelte Mag. Adam,
og hvilke denne har opbevaret. Thi om man endog, som enkelte ville, gaar
md paa hans Fremstilling af Maaden, hvorpaa Magnus blev Konge i Dan-
mark, saa er det dog vist, at Sven aldrig efter Magnus’s Dod var Konge i
Norge, og tvang Kong Edward til at byde ham Tribut og udncrvne ham til
sin Arving: alt dette er ligefrem Opspind, som Sven har faaet Mag. Adam
til at tro. Snorre, Magnus den godes Saga Cap. 23, skildrer Sven som
smuk, hej og sterk, en stor Idrcrtsmand, forstandig og udrustet med alt, hvad der
pryder en god Konge"; han kalder ham ligeledes ,»den vennesceleste Mand," og
reflekterer ikke synderligt over hans Tvetungethed; men i de «eldre, vidtloft!<
gere Kongesagaer (Magnus den godes Saga Cap. 26) staac der udtrykkeligt
at han foor med fagre Taler, og skaffede sig saaledes i Venstab med Kong
Magnus", at denne lyttede til hans Vennetale, fandt at han var forstandig
og smuk at see til, og troede at han var lige saa ordfast som fagertalende, lige
saa paalldelig og tro, som han var skjsn at see til". Dette rsber noksom, at
Sagaens Forfatter eller SagMeretteren har sat hans Troskab og Redelighet»
meget lavt. Dette Trak i Svens Charakteer maa man vel merke sig og have
for .3je, for ret at forståa de fslgende Begivenheder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
