Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 Magnus den gode.
r
4
Mcrnd, og burde vel derfor ikke ansees aldeles utilgcengelige for hans ind
tagende og glattungede Systersons Venner om at overftre paa ham den
Kjcrrlighed, som dr forhen havde hast for Morbroderen. Drsudrn havde
de nu ferst prevrl. hvad det var at have en udenlandsk Konge. Vore gamle
Skrifter tale vel ikke om nogen saadan overmodig Ferd fra de Nordmcrnds
Side, Ver ledsagede Magnus, som den, Knut den mcrgtiges og Sven Alfi
vesons danske Ledsagere viste i Norge. Men ester de Tiders poliliske Be<
greder og paa det davcrrende Kulturtrin var det utcrnkeligt, at ikke de fleste
Nordmcrnd stuldc betragte den nye Tingenes Orden, som om Danmark var
blevet underkastet Norge, og som om Tiden nu var kommen til at gjen
gjelde Danerne deres forhen udviste Insolcns ’). Man kan derfor antage
som temmelig afgjort. at mange af de Nordmcrnd, der ledsagede Magnus
paa hans Hyldingsrejse, have opfert sig paa en Maade. der saarede Da
nernes Nationalfslelse, for hvilken endog deres blotte Ncrrvcrrelse i Dan
mark som Kongens ncrrmeste Omgivelser maatte virre stedende; og at Stem
ningen i Danmark slet ikke var sm, gunstig for Magnus ved hans Bort
reise om Hesten, som da han kom der om Sommeren for at modtage Ind«
byggernes Hylding. Det bidrog maaskee meget til at satte ondt Blod mod
Magnus, at hans Svoger Ordulf, strar ester sit Giftermaal. om ikle efter
Magnus’s Onske, saa dog for at gjere ham til Behag, lod den fra en Pi
legrimsrejse til,Nom hjemvendrnde Harald ThorkellssonJarl uforskyldt drabe
i Holsten ; alcne, som det siges, fordi han var af den danske Kongecrt. og saale
des kunde ansees ncrrmere Tronen end Magnus 2). Hvorledes det nu end for.
holdt sig hermed, maatte derved i det mindste Haralds mcrgtige Slcegtninger,
og mange andre, hvis Troskab hidtil var vaklende, bestemmes til at erllcrre
sig mod Magnus. Sven benyttede sig ogsaa paa det brdste af Magnus’s
Fravcerelse til ojeblikkeligt, og med Held, at bearbeide Gemytterne til sin For
deel. Endnu samme Vinter rejste han om i Landet, og segte at gjore sig
til Ven med Hevdingerne, ligesom han ogsaa vandt Almuens yndest’).
’) Man ber her ogsaa erindre hvorledes Danerne under Knuts Herredsmme, og siden
Rordmannerne efter Villjams Erobring opforte sig i England. I Magnus
den godes Saga Cap. 27 largges ogsaa udtrykkeligt disse Ord i Munden paa
Sven Ulfsssn: os Daner bliver det byrdefuldt at tjene Nordnmndene" ; hvil-
ke Ord, om de just ej virkelig ere udtalte, dog altid rsbe den da herskende Fore-
stilling, at den norste Konges Herredsmme ansaaes for eenstydigt med ..Nord-
mamdenes Herredsmme."
°) Mag. Adam, 11. 75. Dagen (13 Nov.), der saaledes ogsaa omtrent antyder
Giftermaalstiden, ncrvnes i det luneburgjke Nekrologium. At Harald var Jarlen
Harald Thorkellessn, siges vel ej udtrykkeligt, men det kan dog ej betvivles.
Egentlig var han, saa vidt vides, ej selv af Kongeat, men hans Hustru Gunn-
hild var Knut den mcrgtiges Systerdatter.
’) Dette fortelles af Snorre (Magnus den godes Saga Cap. 24), der her synes
at have haft andre eller flere Kilder, end de sterre Kongesagaer, vi nu kjende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
