Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
Rafn Rutfirding.
sagde Kalf, paa hvad Maade han kom afDage: min Fader drcrbte ham,
og jeg skal ligelrdrs drabe dig". Da Nafn hotte dette, gik han hjem uden
atmcrle et eneste Ord. Hans Moder, som saa al det var noget, han tog sig
ncrr as, spurgte ham hvad det var. Du dar", svarede han, altid sagt mig
at mm Fader dode Sotdsd, men i Dag lod Kalf mig hore at han blev
drcrbt, og jeg sinder det underligt, at du skulde skjule det for mig". Hun
undskyldte sig med, at han hidtil havde vcrret for ung, og Modstanderne
for mcrgtige; men sagde, at det nu ej lcrnger nyttede at dolge Sandheden,
siden han alligevel havde faaet den at vide. For svrigt, meente hun, var
Sagen nu forceldet og glemt. Nafn var dog ej af denne Mening, men
glcrdede sig over at have ersaret den rette Sammenhcrng, og talte om at
det nok skulde vise sig at hans Fader havde en dygtig Sen. Han fort<
satte sine Beiog hos Thorgrim som for, uden at man merkede nogen bitter
Stemning hos ham. Saaledes aik det, indtil han var 18 Aar gammrl.
Da hendte det sig en Dag, just som Nafn, efter en af de sedvanlige Lege
havde taget Klcrderne paa, at Kalf sagde spottendr: Nafn sinder nok mrre
Behag i at gribe fast om Knatten ’), end i at bevne sin Fader". Dette
skal strar skee", svarede Rafn, vendte sig mod Kalf og bug ham Banehug.
Thorgrim sagde: dette maatte vivcrnte os, dog kunne vi rj vcrve bekjendte
at lade det gaa ustraffet hen". Da Nafn kom hjem til sin Moder og
fortalte hende hvad der var stert, blev hun ilde tilmode, og sagde at
dette vilde komme til at koste hende Ssnnens Liv, forudrn Mandens.
Du maa bort", sagde hun, thi jeg kan ikke hjelpe dig". Men da hun
kom ud med ham, forte hun ham md i et ydre Buur, der stod paa Tunet ;
fra Buret kunde man komme ned i et lordhuus, hvori han nu skjulte
sig, vel forsynet Med alle Nedvcndigheder. Om Natten sendte hun Bud
efter Mcend fra alle Nabogaardene, og rt ikke übetydeligt Antal indfandt
sig. Morgenen efter kom Thorgrim, selv tolfte, og fordrcde Nafn udle
veret. Gudrun sagde, at han ej var der. Thorgrim paastod, at han vilde
ransage Gaarden. Hidtil", svarede hun, bltt, jeg rj regnet blandt Tyve,
og derfor skal du heller ikle ransage her, saa lcrnge du ikke er mandster
kere end jeg" ; i det samme lod hun de Mcrnd, hun havde forsamlet, trcrde
frem, og Thorgrim, som saa at her intet mere var for ham at gjore, gir
sin Vej, med de Ord: du er ikke raadlos". Men paa det fslgmde Al
thing drev Thorgrim det dertil, at Rafn blev dsmt fredlss, og erklcrret
for Skovmand.
I Rutafjorden paa Nordlandet, hvor Thorgrim og Rafn hsrte
hjemme, laa der just et norsk Kjobmandsskib sejlfcerdigt. Den ene af Gjerne hed
’) D. e. Den Trcrkugle eller Bold, hvormed der spilledes ved den saakaldte
Knattlcik".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
