Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Rafn Rutfirding.
over. Disse forsvarede Nafn, og sagde, at han gjorde ham stor Uret,
naar han beskyldte ham for at overtrcede Ssmmrligheden. Ketil crrgrede
sig derover, lagde Rafn for Had, og kvad Spotviser om ham. Nafn lod
som om han ej horte det. Men til fidst gik det saa vidt med KetilsOnd
stab, at han en Dag, uden at Nafn havde Anelse derom, gik ned til nogle
Kjsbmcrnd, der laa rejsefcerdige til de vestlige Farvande, og tilbod at scrlge
dem en Trcel, hvilken han foregav at have hjemme hos sig; Trcellen,
sagde han, var baade lsgnagtig og ondskabsfulo, saa at de i Førstningen maatte
tåge ham haardt for at tamme ham. De kjsbte Trallen übestet; men
Trallen var ingen anden end Nafn, hvilken Ketil nu under Paaskud af en
Lystvandring lokkede ned til Skibet. Her sprang Kjobmandene til og vilde
gribe ham. Rafn svurgte, hvad dette skulde betyde, satte sig til Modvcerge,
og holdt sig dem fra Livet. De sagde at denne Tråel var alt for kaad. Nu
merkede Nafn Sammenhangen, og med de Ord: mit kjcrreste Trallear
bejde er at brydes", greb han en af dem og slog for sig med ham, saa at
han tabte Besindelsen. Ketil skyndte sig bort, men Nafn ilede efter ham,
og gav hamßanrsaar: da Kjebmandcne saa det, lsb de sin Vej saa fort de
kunde, af Frygt for at Drabet skulde Manges dem. Rafn lyste Drabet
paa sig, gik op til Ketils Gaard, og fortalte hans Kone og Datter, hvad
der var steet. De brklagede det, men undskyldte ham. gave ham Mad og
Klader, og sagde at han havde mere at frygte af Kongens Vrede end af
dem. Derpaa flygtede han til Skogs, og holdt sig skjult.
Kort efter kom Kongen til Gaarden, og Horte alt dette. Han blev
vred og sagde: er dog alt for galt at Islendinger skulle komme hid
og drabe vore Ombudsmand eller Sysselmand i den Mand, som har gjort
dette, skal lyses utlag". Einar Naumdeling, som just var hos Kongen,
indvendte dog at der kunde vare drm, som selv havde forskyldt sin Dod.
Kort efter var Kongen paa lagt med Hsge og Hunde. Felget fordeelte
sig, saa at han blev ene. Da traadte en hoj Mand, indhyllet i en lodden
Kappe, frem af Skoven, og bad ham om Bistand. Kongen spurgte, hvad
Forpligtelse han havde dertil. ,Den", svaredc Manden, at mine Frcrnder
ere dine Venner ; derhos ljcndrr jeg din crdle Tankemaade, idet du ej negler
at bistaa nogen, som beder dig derom". Kongen anede vel at dette var
Rafn, men han var ene med ham, og Nafn var en stor, haandfast Karl.
Han holdt derfor gode Miner, og sagde: jeg skal sende dig hen til Kol i
Thauskadal hvor du indtil videre kan ovholde dig ; men hvo er du
da?" «Hidtil har jeg varet en Ulykkesfugl", svarede Nafn, »og er derfor
l) Hvor Thaustadal er, vides ej; det synes at maatte have vcrret etsteds son-
denfor Throndhjem, siden Kongen taler om at sende Rafn syd i Thausta-
dal"; det synes ogsaa ej at have veeret langt fra Kysten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
