Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64 Magnus den gode.
Haralds egen Hofstald, fortcrller at han kcempede iSerkland, d. e. Sara
cenernes, eller de mohammedanske Arabers, Land og erobrede 80 Byer Har
ald stal ogsaa.ifolge Skalden Bokverks Udsagn, have gjort et Sotog til Blaa
land, hvilket Navn egentlig betegner det indre Afrika, men hvorved her neppe
andet end Wgyvten kan vcere meent Strar for hiint Tog mod Perkrin
blev der sendt en Hoer til Syrien, og enFlaade tilMgyPten, for at skaden
frafaldne crgyptiske Emir i Tripolis bi. Flaaden landede ved Alexandria, tog
mange Skibe og gjorde et stort Bytte Man kunde saaledes formode,
at det ncermest er dette Tog, hvortil Bolverk sigter, stjont det ogsaa, som
strar nedenfor skal vises, er hojst rimelig, at Harald er forbleven temmelig
lcrnge i disse Egne, og kan have gjort flere Strejftog til Wgypten. En anden af
Haralds senere Hofskalde, Stuf, der digtede enDraapa om Harald, og, hvad
hans Bedrifter udenlands angaar, stal nojc have rettet sig efter hvad han berte
Harald selv og flere af hans Stalbrsdre fortcrlle, taler ogsaa om et Tog,
Harald skulde have gjort til Palcrstina, for at underkaste Jerusalem den
grcrske Kejser. Stuf siger ikke udtrykkeligt, at han erobrede Jerusa
lem selv, men han ncrvner dog, at hele den ovre Teel af Landet god»
villig, og uden at herjes, underkastede sig. Han tilfojer, at Harald vver
vandt og fcrldede mange Ugjerningsmcend ved lordanflodens Bredder^).
Den prosaiske Sagaberetning, hvortil disse Vers af Stuf anfores, lader
Harald erobre hele lorsalaland uden Sverdslag, lader ham i Jerusalem
ofre rige Gaver til Christi Grav, det hellige Kors og mange andre Hellig
domme, og derpaa ved at drcebe Novere og onde Ugjerningsmcrnd frede
Vejen ud til Jordan, hvor han efter Pilegrimenes Viis badede sig. Da
de,t nu er en bekjendt Sag, at Palcrstina og Jerusalem paa denne Tid stode
under den crgyptiske Khalif, og at Kejser Romanos ej alene ikke tilba
geerobrede dem, men ikke engang gjorde noget Forssg derpaa, er det let
at indsee, at Harald ikke kan have udfort saa store Bedrifter her, som
dem, Sagaen tillcegger ham. Derimod er det ikke usandsynligt, at den
godvillige Underkastelse af Landets evre Deel, hvorom Stuf taler, har be
staaet deri, at enkelte Borge eller Distrikter, som tilhsrte den oven omtalte
l) Navnet Saracener" eller Sarakener" forkortedes nemlig af vore Forfaedre til
Serker". Dette Navn var i Middelalderen det sedvanlige paa Moslemerne,
eller Chalifatets mohammedanste Undersaatter. Thjodolf siger, (Harald Haard-
raades Saga, Cap. 5), at Harald erobrede 80 Byer i Serkland, og derpaa
drog i Krig til Sicilien. HosKedrenos, S. 732 kaldes hiin Alim udtrykkeligt
Sarakener".
°) Harald Haardraades Saga, Cap. 5. Wgypten staar nemlig ved Nilen i
umiddelbar Forbindelse med Wthiopien, ad den Vej fik man ogsaa i Oldtiden
de fleste cethiopiske (Neger-) Slaver, vore Forscrdres Blaamcrnd".
>) Kedrenos, S. 732.
Harald Haardraades Saga, Cap. 11. Snorre, Cap. 12. Fagrst., Cap. 159.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
