Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74 Magnus den gode.
boernes Ojne gjorde dem lil foragtelige Kryl’. Maniakcs landede i
Italien, forent» han endnu bavde erfaret Abulafars nye Frafald ’).
Han lod sig dog it^e derved afskrcekke fra al udfore sit Foretagende, men
ssgte kun. som man ster. yderligere at forsterke sin Herr. Her traf det
nu bt’l»’jligt for ham, at Gaimar af Salerno just. som vi ovanfor blrettede,
var i Forlegenhet» fur at l’live sine nordmanniske Lejetropper kvit paa en
lempelig Maade. Maniakrs anmodede ham i Kejstrens Navn at gjore
dem de meest glimrende Lofter, hvis de vilde trcrde i hans Tjeneste, og de
modtoge med Glcrde dette Tilbud. Dens Antal angives af nogle til
500, af andre kun til 30tt Mand kun en übetydelig Skare, men, lige
som Vceringerne, med et Ry forTapperhrd og Krigsdygtighed, der blandt
de bledagtige Sydboer gav dem en Vegt og Indstydrlse, langt over
hvad deres blotte Talstyrke ellers vilde have formaaet. I den grceske
Herr traf de nu for fsrste Gang sammen med Vcrringerne som Krigs-
Stalbredre. Uagtet den Generation af Nordmanner, hvortil de horte,
allerede, hvad Sprog og Lrvestik angaar, var bleven fransk, saa at de af
Grcekerne kaldtes Frankrr, og neppe i Almindelighcd kunde gjore sig for
staaelige for Vceringerne, eller ftrstaaes af dem, uden for saa vidt enkelte
af disse paa tidligere Nejscr havde lcrrt det franske Sprog. saa salte dog
Nordmannrrne saa mrgen Stolched i dens nordiske Hrrkomst og opbeva
rede saa ombyggeligt Minderne om deres Forfcrdres Udvandring ’), lige
som ogsaa Nordmcendene paa drres Side vidste saa vel Bcskrd om Nord
mandiets Erobring og Bebyggelse ved Gange-Nolf og hans Krigerskarer,
og om den nordmanniske larlr-Wts Sla:gtskab med Norges Hsvdinge
’) Kedrenos fortaeller fsrst (S. 738), at da Abulafar havde anraabt Kejseren
om Hjelp, sendtes Georg og Stephanus med en Hir og Flaade til Longibardien.
Derpaa (S. 740) tales der om Abulafars Nederlag fordi Georg endnu
ej var kommen ham til Hjelp", om hans Flugt til Leon, og dennes Felttog
paa Sicilien. Endelig (S 741) siges der, at han landede paa Sicilien, hvor
de forenede Brsdre gjorde ham Modstand, men nedenfor (S. 755) at
Maniakes var kommen for at hjelpe Abulafar". Altsaa har Herren vcrret
under Udrustning, og Maniakes maaskee allerede undervejs, da Leon gjorde sit
Felttog. At Vcrringerne vare med paa dette Tog, siges ej af Kedrenos, men
derimod erfares detaf I^eo 3lnr«><:. (Pertz Hlun. tlerm. IX. 676), hvor det siges,
at Vcrringerne (6uai-»ni) i 1041 kcempede i Italien; desuden er jo ditte
Tog i vore Sagaer Haralds og Vceringernes fornemste Bedrift. Til Lan-
dingen i Longibardien (Italien) sigter maaflee Thjodolf (Harald Sigurds-
ssns Saga, Cap. 3), hvor han siger: han (Harald) som modig betraadte
Langbardernes Land". Dette er siden af enkelte Vagaskrivere misforstaaet
som om han skulde have rejst gjennem Longibardien til Constantinopel.
) Kedrenos (S. 755) ncrvner 500, l.eu !Unl-sicnnuB (Pertz IV. 675) 300.
>) Galfred 1., Cap. 7.
’’j Se f. Er. Indledningcn til Galfred, ej at tale om Viljam af lumioges.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
