Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 Magnus den gode.
erobrede dcrpaa tretten Steder, og underkastede sig i kort Tid den heleO
«Det nyttede ikke", siger Skalden Thjodolf, den afrikanske Fyrste at ville
forsvare Herredsmmet over det haglsmykkede Land og dets Indbyggere imod
ham" i). Her taler Thjodolf vistnok om Harald, som den, hvem Wren
for Erobringen egentlig var at tilskrive, og ncevner endog om den dorske,
«krigerske Mandsling, der var langt borte, da Krigslynets Svinger (Harald),
erobrede sig det underbare Land". Dette have, som det synes, allerede de,
der nedskreve Haralds Saga, henfsrt tilManiakes, men det er langt rimeli.
gere at antage, at Thjodolf dermed har meent Kejser Michael selv 2).
Imidlertid samlede Omar en ny og sterre Hoer i Afrika, satte med den
atter over til Sicilien, og opslog sin Lejr paa Sletterne ved Trama.
Maniakes drog imod ham, men indskerpede fsrst Flaadens Anferer, Stepha
nos, at han endelig maatte passe paa, at Omar, hvis han blev slagen, ikke
undkom til Afrika. Da Hcrrene ncrrmede sig hinanden, skal ViljamThan
kredsson i Spidsen for sine Noromanner have ilet langt forud for den
grceske Herr, og med saadan uimodstaaelig Heftighed have angrebet Sara
cenerne, at de strar grebe Flugten, og at de bagefter folgende Grceker ikke
fik andet at bestille end at plyndre Fiendens rige Lejr, medens Nord
mannerne vare beskjeftigede med at forfslge de slygtende Over 50000
Saraceners Lig skulle have bedcrkket Valpladsen, og Omar undkom med
Ned og neppe, paa en liden Vaad, paa hvilken Stephanos’s Kystvogterc
Kedrenos paa sin Side kun noevner de to Slag, ved Rhemata og Trama,
maa folgelig Slaget ved Syrakus og Slaget ved Rhemata vcere det samme.
l) Da Thjodolf tidligere end Krigen paa Sicilien omtaler Haralds Krig i
Serkland og Erobringen af de 80 Byer, have de senere Sagaskrivere, forle-
dede deraf at Serkland ogsaa betegner Afrika, baade forklaret hiin Krig, og
den, hvori Afrikafyrsten" ej kunde beholde Landet, som en Krig i Afrika.
Men for os, der af Kedrenos vide at Afrikas Fyrste" netop havde sat sig
i Besiddelse af Sicilien, bliver det klart, at det ikke er nogen anden end
denne, hvilken Thjodolf her mener, og skildrer som Onars hagl-hovedsmyk-
kede Me", d. e. det Land, hvis Tinde omsuses af Hagl: han har maastee
tcenkt paa det hsje, op i Skyerne ragende, A3tna, ligesom han ogsaa maa-
skee har haft Mtna for Sje, hvor han i samme Vers kalder Landet /,un-
derbart".
’) I al denne Tid, siger Kedrenos, S. 744, opholdt Michael sig for det meste
i Thessalonike ved Martyren Demetrius’s Stad uden at beskjeftige sig med
nogen Forretning, undtagen i den aller yderste Nsdvendighed.
>) Saaledes fortaller Galfred I. Cap. 7. Men det maa altid erindres, at
Galfred, ligesom Dudo, er mere Sagamand end nsjagtig Historiker, hvor
det gjelder fjernere Tider. Thankreds Ssnner og 2Gt ere for ham Hoved-
personerne i Fortellingen, og derfor anviser han dem og, neppe altid med
Rette, Hovedrollen i Begivenhederne. Paa samme Maade give vore Sagaer
Harald Hovedrollen, som det nedenfor vil vises. Kedrenos veed intet af
denne Thankreds Heltedaad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>