Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Magnus den gode.
sin hsjst ukloge og skammelige Opftrsrl havde gjort dem til Grcrkernes
svorne Fiender, men givet det forste Stod til at vgsaa Nedre-Italien tab
tes for Grcrkerne. Nordmannerne havde allerede i Maniakes’s Tid vcrret
misfornojede med Grcrkernes Egennytte. Gfter Slaget ved Trama harde
de saaledes. som dtt sigrs. gaaet Glip as Byttet. On anstet Lombarder,
Harduin, der havde sluttet sig tll Nordmannerne, og, som det synes for
medelst sit Kjendskab til det gra-ske Sprog og de italienske Forhold, ud
ferte drels en Tolks deels en Underanforers Forretningar havde i en
af FeMingrrne paa Sicilien med egen Haand nedlagt en saracenisk Hov
ding, og som sit retmcrssige Vytte tilegnet sig hans smukke Hest, men
Maniales havde med Magt og Haan ladet ham den fratage Da Do
lianos kom. blev det endnu vcrrre. Han forholdt endog Nordmannerne
deres retmcrssige Sold. Da Harduin indfandt sig hos ham for at klage
herover, og i Nordmannernes Navn bad om en bedre og retfcrrdigere Be
handling, lod Dokianos ham gribe og til Spot og Skjrndsel pidske gjen
nem den hele Lejr. Nordmannernes Forbitrelse herover vilde strar have
givet sig Luft i et Angreb paa Gråterne, hvis ikke den kloge Har
duin selv havde holdt dem tilbage, og imidlertid anstillet sig, som om
han ikke tog sig det mindste ncrr af hvad der var stret, indtil han af
Anfsrerens Skriver havde faaet et Pas til at komme over Sundet til
Calabrien. hvor han foregav at have et nodvendigt Mrendr. Ved Hjelp
af dette Pas slåp han og Nordmannerne bort fra Messina ved Nattetid,
og saa snart de bavde landet paa Italiens Kyst, droge de under idelig
Herjen i de grcrske Besiddelser lige til Apuliens Grcrndser, hvorpaa de
efter Harduins Naad opfordrede Nordmannerne i Avrrsa til at gjore fcrl
lcs Sag med dem om at fordrive Grcrkerne fra Italien og erobre deres
Besiddelser Forenede med Tbankreds-Ssnnernes Skare til en eneste li
l) Kedrenos (S. 755) kalder ham Frankernes (d. e. Nordmannernes) Anfsrer,
og uafhomgig Herre over et Stykke Land. Leo Marsicanus kalder ham en
Lombarder, o snmuli» ««ncli og lader ham af Dokianos mod store
Gaver vare forlenet med nogle Stader; han navner intet om hans Forbin-
delse med Nordmannerne, fsrend da han, for at tåge Hevn, henvendte sig til
Reinulf i Aversa. Galfred kalder ham en Italiener", der var blandt vore,
fordi han kunde Grask".
’) Leo Mars. l. e
’) Galfred, 1. 8, Leo. Mars. I. o. Kedrenos, S. 755. Galfred er den eneste, der taler
om Flugten fra Messina ; Kedrenos udtrykker sig ncesten som om Harduins Mis-
handling og Nordmannernes Frafald ej fandt Sted fsrend efter Tilbaa/komsten
til Italien. Men det er tydeligt nok, at det bestemte og nsjagtige Sagn om det
tilsnegne Pas og Overfarten fra Messina, som Galfred meddeler, nsdvendigviis
maa vare sandt, i det mindste i Hovedsagen, medens man derimod ingenlunde
kan sige, at Kedren ligefrcm benegter at hiin Scene fandt Sted paa Sicilien,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
