Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84 Magnus den gode.
get havde faaet. Hans Hoved blev siden afhugget og bragt i Triumf til
Constantinopel’).
Vi have nu gjennemgaaet de Begivrnhrder indcn det grcrske Kejser
demmes Grcrndser, hvori Harald Sigurdsson maa antages at have taget
mere eller mindre virksom Deel. Det er allerede ovenfor ncrvnt, at den
Fremstilling heraf, som vore egne Sagaer give, er lidet nejagtig, eftersom
den betragter alle de Tog. hvori han dreltog, som Episoder af Toget til
Sicilien under Gyrge eller Georg Maniakes. og derfor endog tildeels op
regner dem i en uriglig Orden. Hertil kommer rgsaa. at de. paa Saga
viis. og saaledes som det rj mindre er Tilfcrldet hos Nordmannernes Sa<
gastrivere Tudo og Galfred, lade derrs Helt spille en mere indgribende og
fremragende Nolle end tilbovligt. Te Vers, som hist og her anfores af
samtidlge Skaldes Kvad, indeholde derimod. som man tydcligt kan see. al
deles sandfcrrdige og paalidelige Beretninger, og h.ivdc man nu haft hine
Kvad fuldstcrndigt, vilde man dm sundet de sikreste Hovedmomenter for
Beskrivelsen af Haralds Krigerbane i Levanten. Men nu ere Versene selv
aabenbart drels urigtigt fortolkede af Sagaskriverne, deels lssrrvne af deres
rette Orden og villaarligt omkastede, for at kunlie passe med deres Fremstilling
og Ordning af Vegivenhederne. At denne, saadan som vi kjende den, in
genlunde er den rette, eller den som man antage at Halldor Snorres
son har fortalt paa Island og Harald selv godkjendt, men at den deri
mod er blrven senere bearbejdet ester utenlandske Kwniker, hvis Angivelser
ikke engang have vceret rigtige, indlystr deraf, at den, hvad Tidsan
givelser og Antydninger af de til den byzantinske Kejstrhistorie herende
Fakta angaar. paa det nojeste slutttr sig til og ejensynligt viser sig at
verre paavirket af den Fremstilling, der forefindes i en omkring 1170 eller
NBO af Biskop Nomuald i Salerno udarbejdet Krsnike Denne Kro
nike lader Kejser Romanos Argyro do allerede 1031, og efterfolges af
Michael, hvilken den, ligesom vore Sager, kalder Katalaktus; den lader
Michael Katallaktes ds 1039 og efierfslges af en Michael Etherarchis"
hvilken den igjen, gjorcnde tvenle Michaekr af een, lader ds 1040 og ef
terfolgcs af en Michael Arcontopanthiu" der endnu samme Aar der
l) Kedrenos, S. 757, jvfr. Lupus, 6uil. og L«r. l. e.
’) Optagen i Muratoris Bcr. rer. Il»I. VII. L. Vi ville hermed ikke paa-
staa, at Romuald ej kan have udstrevet en aldre Kilde, og at det netop
skulde vcere Romualds Tert, ikke denne celdre Kilde, vore Sagastrivere have
benyttet. Vi mene kun, at den Tert, der findes hos Romutzld, lige meget,
om forfattet af ham eller en anden, har vcrret benyttet af Saga-Kompilatoren.
’) Dette Tilnavn stal vel betyde H«t?riarch".
Dette er aabenbart en Reminiscens af Michael Paphlagos Titel tu
r»nlneu, fsr han blev Kejser, se ovenfor S. 62.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
