Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86 Magnus den gode.
,
hvorledes han kcrmpede mod Frankernr, og Thjodolf, hvorledes han lan
dede i Longibardien, be^ge Dele under det sicilisk-italienske Tog ; i Apulien
lade de ham da skaffe sig Skibe og drage til Constantinoprl. fordi Skalden
Bolverk saaledes. som oven anfort, skildrer hans Tilbagekomst til Konstanti
nopel med eller rettere paa en vrcrgtig Flaade. Ved Ankomsten til Con
stantinoprl lade de Michael Katalaktus vcere Kejser tilligemed Zoe, af de
ovenfor anforte Grunde; de lade Harald strax faa Tjeneste og drage paa
Galejerne ud i Grcrkenlandshavet, under Anforsel af Gyrge, d. e. Mania
kes. Allerede paa dette Tog, der gjaldt Farvandene om Grcrkenlands Oer,
lade de ham blive Vcrringernes Anforer. Til dette Tog henfsre de ogsaa
et Par Beretninger, hvilke, om der liggrr noget sandt til Grund for dem,
alene kunne have sundet Sted paa det siciliske Tog, nemlig de, som her ne
denfor (S. 92) meddeles om Haralds Uenighed mrd Gyrge, hvorledes han
overlistede ham, og hvorledes «Latinmcendene" forlode Gyrge og forenede
sig med Harald. Denne styrrde, siges der, til Afrika, hvilket Vcerin
gerne kalde Serkland, her vandt han 80 Borge, opholdt sig mange Aar,
og vandt store Skatte, hvorefter han drog med Herren til Blaaland. Hvor
ledes dette skal forstaaes, nemlig hvorledes Sagabrarbejderen har anlagrt
det af Skaldene ncrvnte Serkland for at vcere Afrika, i Stedet for Sy
rien og Babylonien, rr ovenfor viist. Fra Blaaland, siges der videre,
drog han atter tilbage til Konstantinopel. Derpaa fortcrlles der, hvorledes
Kejser Michael faar et Krigsbudskab om at en stor Hedningehcrr er kom
men i hans Nige, og anretter store Odelceggelser. Gyrge siger, at det nu
er Tid at prove Haralds og Vcrringernes Dygtighed, saa meget mere som
mange havde den temmelig grundede Formodning om den saakaldte Nord
brikt, at han var en kongebaaren Mand, og saaledes var überettiget til at
gaa i grcrsk Krigstjeneste. Kejseren indvender herimod, at Harald i alle
Fald var en dygtig og paalidrlig Stridsmand, og at Vcrringerne vare
hans broste Landvcernsmcend; dog byder han Vcrringerne at drage imod
Hedningerne, der deels ved deres Mcrngde, deels ogsaa ved deres jcrrn
bestagne Stridsvogne vare yderst farlige at binde an med. Harald op<
muntrer dog sine Mcrnd til at gaa trsstigt i Faren, og vise Grcrkerne
hvad de due til: han paakalder Guds og sin Broder St. Olafs Bistand,
og lover at lade bygge og indvie en Kirke til hans Mre i Constantinopel,
hvis han vil komme dem til Hjelp. Det viser sig ogsaa at denne Hjelp
er virksom, lhi Hedningernes Vogne staa fast, saa at de ej kunne flyttes af
Stedet, og den viseste af Hedningernes Konger, men som var blind, for
kynder, at han desuagtet seer en Mand ride paa en hvid Hest foran Vcr
ringernes Flok, og udbrede Forferdelse omkring sig. Derover blive Hed
ningerne skrcrkslagne og flygte, Vcrringerne sejre, og Kirken bliver siden op<
bygget, og ester slrre Vanfkeligheder, Kejseren lcegger i Vejen, indviet til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
