Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Magnus den gode.
efter ftndte Stadsprcefekten til Klosteret for at blinde ham, fulgte den hele
Folkehob med, slcrbte Micharl frem, og udstak hans Ojne. At Harald
og Vceringerne baade have sluttet sig til loes Forsvarere den fore
gaaende Dag. da Kampen rafede omkring Paladset, og navnlig ved Excu
bita, hvor Vceringerne havde deres Kvarteer; at de Dagen efter have
virret med til Klosteret, og at Harald maaskee med egen Haand har
blindet ham, er iog for sig heel sandsynligt. Skalden Thorarin figer i
det oven anfsrte Vers, at Harald w’d denne Lcjlighed vandt endnu mere
Guld end fsr. Dertil havde han just den aller bedste Anledning, da Fol
kemassen den 20de April stormede Paladset og plyndrede Skatkammerets
Rigdomme. As disse har Harald saalrdrs vistnok faaet en betydelig Deel.
Det er ovenfor ncrvnt, at Georg Maniakes strax efter Michaels
Dod, eller maaskee endogsaa for, atter blev sendt som Overbrfalingsmand
til Italien, og at han tillige blandt andre Hjelpetropper skal have med
bragt Vcrringer. At Harald har vcrret med blandt disses Tal, kan
ikke ligefrem benegtes, men sandsynligt er det ikke. Nogen Sandhed maa
dog ligge til Grund for Sagarrnes eenstemmige Beretning om hans Ue
nighed med Gyrge, og undrr saadanne Omst^ndighrder har Harald nrppe
atter villet stille sig under hans Kommando. Desuden synes det nersten.
som om Maniakes allerede havde tiltraadt Rejsen til Italien, forent» Mi
chael Kalafates blev afsat og blindet; men da dette stede, var Harald, som
vi see, i Constantinoprl. Den Kamp mod Frankerne eller Nordmannerne,
hvorom Illuge Skald taler, kan, som ovenfor viist, have sundet Sted un
der Dokianos og Eraugustus 1041. Overhoved see vi af Sagaerne, at
Serkland og Sicilien, ikke Italien, var Hovrdskuepladsrn for Haralds Ve
drifter. Det synes desuden, som om Harald, hvis han havde v^ret med
i Italien 1042 og 1043, vilde have verre beskjeftiget der saa lcrnge, at
han neppe kunde have deeltaget i de Begivenheder, drr stode i den ncrrmeste
Forbindelse med hans endelige Bortrejse fra Constantinoprl, og hvorom
der nu stal blive handlet
I lang Tid havde der nu hersket Fred og venskabelig Forstamlse
mellem Grcrkerne og Nussrrne. Grcrske Kjsbmcrnd havde uhindret besogt
Rusland, og russiske Constantinopel, under lagttagllsen af de ovenfor om
talte Former. Russiske Hjelpetropper tjente i den grcrste Har, og havde,
som vi have seet, kcrmpet baade i Serkland og Italien. Men i Sommeren
1043 opkom der hccndelstsviis et Slagsmaal mellem nogle Grcekere og
’) Det var fsrst i Februar eller Marts 1043, at Maniakes ifslge de italienske Anna-
ler forlot» Nedre-Italien og gik over til Epirus. Der tales heller ikke nogen:
steds om, at Vcrringerne stulde hav? gjort fcelles Sag med Maniakes, da
han gjorde Oprsr. Altsaa maa de Vccringer, han havde med, have v«ret
blevne tilbage i Italien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
