Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
Haralds sidste Wventyr i Konstantinopel.
hun, da der nu intet havde veret til Hinder for at han kunde have faaet
Maria, om han havde villet
Udtoget af Kongesagaerne, der maaskee endog felger en eldre Vrar
bejdelse, stemmer i det hele taget hermed, kun med den vesentlige Forskjcl,
at der ej tales noget om Gyrge og ikke nevnes et Ord om Kampen med
Ormen. Det heder blot at Harald kastedes i Fcrngsel med Ulf og Hall
dor, og at Enken, opfordret af St. Olaf. der huvde aabenbaret sig for
hende i en Drsm, gik om Natten ned til Fengslet og frelste Harald. Om
hans natlige Indbrud i Paladset fortelles der n^get nojere. Harald",
siges der, gik strax til Veringernes Skift, saa kaloes de Gaarde, hvori
Vceringerne ere, bod dem at staa op og vebne sig, og gaa til Kongens
(d. e. Krjserens) Palads, hvor han sov. De drcrbte nogle Veringer, der
holdt Vagt over Kongen, grel’ drnne selv, og udstak begge hans Ojne". Her
anfores, foruden de oven omtalte Vers, der handle om Kejserrns Mis
handling, ogsaa et merkeligt Halvvers af Valgard, der udtrykklligt handler
om Veringernes Drab. Der staar: Du bod, Fyrsteson, strax at henge
den ene Halvdel (neml. af Veringerne); I have maget det saaledes, at
ferre Veringer ere tilbage". Endelig maa det merkes, at Maria her
kaldes loes Sønnedatter, ej hendes Systerdatter ").
Snorre Sturlasson udelader ogsaa Ormckampen, og kalder Maria
loes Vroderdatter. Han ncrvner derhos, at Harald ved Tilbagekomsten
fra lorsalaland til Muklegaard sik hore at hans Broderion Magnus var
bleven Konge i begge Niger, Danmark og Norge, at han derved fik Lyst
til at vende tilbage til sin Odel i Norden, og paa Grund deraf opsagde
sin Tjeneste hos Grcrkerkongen, hvorover Zoe ble» meget vred og beskyldte
ham for at have omgaaets misligt med Kongens Gods, som var vundet i
Krigen. Dette samme TMirg, saa vel som Udsagnrt at Maria var Zoes
Broderdatter, findes ogsaa i den yngre Bearbeidelse af de udforligere Kon
gesagaer, som dog ellers stemmer med den celdre ’). Og i alle Vearbej
delser, ogsaa i Udtoget. tiIMS ved Fortellingen, hvorledes Harald blin
dede Krjseren, selgende Bemerkning.’ I mange Kvceder om Harald er
Morkinstinna og Flatobogen, se Nusse» 11. S. t50—56.
’) Fagrskinna, Cap. 160—163. Valgards Halvvers lyder faa: Helmingi bauttu
hanga, hilniis kundr, af stundu; skipt hafib per sva at eptir era v«rin-
gjar færi. Da det strar ovenfor netop heder at Harald begav sig til Vce-
ringernes Kvarteer eller ;/<3?ift" (Excubita, se ovenfor S. 55) er det ej
usandsynligt at Sagabearbejderen har forklaret Versets »8l«pt, Ki>sid éi" ej
som I have stiftet, maget det saa" o. s. v., men I have sat eder i Be-
siddelse af Excubita saaledes at der ere fcerre Vlrringer tilbage".
’) Snorre Harald Haardraades Saga, Cap. 13—15. Harald Haardraades
Saga i rurnm. 8o«ur VI. Cap. 11—15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
