Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
Haralds sidste Mventyr i Constantinopel.
i Constantinoprl har vcrret betragtet som en Russer, kunde, efter at have
opsagt sin Tjeneste som Vcrring, ikke undgaa at regnes blandt de sig i
Constantinopel opheldende Krigeres eller Kjsbmcrnds Tal, og hans Opsi
gelse as Vcrringe-Tjenesten maatte paa denne Tid blive dobbelt mistenkelig.
Net er i og for sig heller ikke usandsynligt, at Ulyst til at kcrmpe mod
larostavs Ssn, hvis Syster han haabede at faa til Ggte, har vcrret en
virksommere Bevcrggrund for ham til hiin Opsigelse, end Efterretningen om
Magnus den godes forsgede Magt.
Imidlertid synes det heller ikke saa ganske ugrundet, hvad der for
tcelles om Haralds Forbindelse med Maria. Ikke at hun, som Sagaerne
sige, kan have virret loes Sønnedatter, Vroderdatter eller Systerdatter,
thi Joe havde hverken nogen Ssn eller Broder, og hendes Syster Theo
dora var ikke engang gift. Men hun kan have vcrret en ncrr Paarorende
eller Adoptivdatter afZoe eller af Kejseren, eller staaet under hendes ncrr
mere Beskyttelse. Thi ogsaa den engelske Forfatter Viljam af Malms
bury, der skrev allerede omkring 1115, og sandsynligviis har faaet sin
Underretning af hjemkomne anMke Vcrringer. fortcrller om Harald ’),
at han i sin Ungdom havde staatt i Krigstjeneste hos Kejseren i Con
stantinopel, og var der paa hans Befaling, til Straf fordi han havde
vancrret en fornem Dame, bleven kastet for en glubende Leve, hvilken han
drcrbte uden Vaabrn, idet han kvalte den alene med sine kraftige Arme 2).
Dette Udsagn er merkeligt ej alene fordi det bestyrker Sagaernes Fortol
ling om Haralds Forhold til Maria, men ogsaa fordi vi deraf erfare, at
Sagnet om Haralds Kamp med et glubende Tyr. saa utroligt det end
synes, allerede har vcrret til, og det i England, paa den Tid Viljam skrev,
lun et halvt Aarhunorede ester Haralds Dsd. Al Viljam ncrvner en Leve,
inedens Sagacrne ncrvne en Ornl, maa ber anftes for en Bisag. Viljam
er heller ikke den eneste ikke-norske Forfatter, som taler derom. Ogsaa den
danske Forfatter Saxo fortcrller Sagnet udforligt, men saa forskjelligt, saa
vel fra Sagaernes, som fra Viljams Beretning, at det er tydeligt at sre,
at han maa have benyttet en af hine aldeles uafhcrngig Kilde. Hans
ssge paa at bestikke eller vinde de Udedelige, da disse vare Kejser^n übrsde-
ligt hengivne; ligesaa fraraadte han ham at vove noget med Vceringerne,
thi disse havde fra deres Fordre modtaget, ligesom faaet i Pant og arvet
Troskaben mod Kejserne og deres Bevogtning, hvilken de derfor altid ud-
fsrte med den storste Omhyggelighed, og ikke engang vilde taale den mindste
Hentydning til Forrcrdcri". Nemitzerne dcrimod lode sig bestikke.
») .^»lmBbur7, 111. 260, Saviles Udg., S. Io6,Hardys 11. S. 436.
2) Denne Fortolling er igjen, som man tydeligt kan ste, benyttes af Alberich
af Troisfontaines, se Leibnitzs Udgave, 11. S. 107. Man gjenkjender f. Ex.
endog den samme Talemaade nu6o Incel-lornm nisu kullocavit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
