Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122 Magnus den gode.
ftrt af Harald og hans byttelystne Krigere paa egen Haand, uden at Sven var i
Stand til at hindre det, og at dette endog kan have vceret den ferste Aarsag
til at der opstod Kulde mellem ham og Harald. Dog er det heller ikke
usandsynligt at Sven gav Harald frie Hcrnder i Sjcrland og Fyn, fordi
han selv imidlertid deels var beskjeftiget med at underkaste sig Smaa
oerne deels var over hos sine Venner, Venderne, for ligeledes derfra
at skaffe sig Hjelpetropper, som han ogsaa fik. Men atter at bringe
Vendernes grumme Hedningesvcerme over Danmark var neppe et mindre
upolitisk Skridt end Haralds hensynslsse Herjen, og det ster derfor
nersten ud som om Sven betragtede dette Tog som sit fidste fortvivlede
Forssg paa at stode Magnus fra Tronen, og at han havde besluttet at
sattte alt paa Spil -).
Da Magnus fik Etterretningen om den Ustyr, Harald og Sven gjorde
i Danmark, udbsd han strax Leding, og fik en stor Herr samlet. Hvor
han om Vintren havde opholdt sig i Norge, ncrvnes ikke, men man skulde
nersten formode at det har vceret i den sydlige Dccl, hvor han havde let
tere for at holde Oje med, hvao der foregik i Danmark. Nigtignok skild
redes Haralds Klogskab, Styrke og Rigdom i de meest glimrende Farver.
Danevceldes Tid og lige til Magnus’s Dsd var ojensynligt Jylland Hoved-
landet, Viborg Thing Hovedthinget, og Heidaby Hovedresidensen.
») Der staar udtrykkeligt i Fagrffinna, Cap. 168, saa vel som i Morkinstinna
og Flatsbogen, at Sven drog med Hcrrstibe omkring i Smaalandene" i
Danmark, da han og Harald havde stilt sig ad. Men Adstillelsen maa have
sundet Sted strar ved Ankomsten til Danmark. I de oven anfsrte Vers
taler ogsaa Valgard til Harald som om han var den eneste Anfsrer, og
navner ikke Sven. -
•) Viljam af Malmsbury, 111. 259, fortaller udtrykkeligt, at Sven, overvunden
og forbreoen af Magnus, fik Hjelp af den svenske Konge, og med en af
Sviar, Vender og Goter sammenskrabet Har ssgte at underkaste sig’Riget
igjen, men fanbt megen Modstand af Danerne, som holdt med Magnus.
Hans Ord ere: Ljectus Bw»nuB re^em Buevorum (d. e. her Sviarnes")
adiit, ejusque «uxiliu, quum Suevos et Win6elicus (Venderne) el 6nINU3
carlgzizset, recliit ut re^num relormai et, sed, eunspirllntiliu» Vanis, prio-
ris sorlunN caiamitatein experlus est. Den Omstcrndighed, at Sven ved
denne Lejlighed havde Vender med sig, tjener ogsaa ttt Bestyrtelse paa, at
han tidligere paa Lyrskovshede kcrmpede i deres Roekker. Ellers hviler der
et stort Merke over alt, hvad der under Svens og Magnus’s sidste Krig
foregik i Danmark. Thi vore egne Sagabearbejdere have glemt at om-
tale det< da Begivenhederne i Norge nu nasten aldeles optage deres Op-
merksomhed; Saro og Mag. Adam vise sig fejl underretteoe, da be ikke for-
ståa Forholdet mellem Magnus, Sven og Harald: det er saaledes ene hos
Viljam af Malmsbury og af enkelte i Sagaerne tilfceldiguiis givne Antyd-
ninger, at vi nogenledes erfare Begivenhedernes Gang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
