Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
Harald faar Kongenavn i Gudbrandsdalen.
vel desuden anseet ham som en besvcrrlig Prcrtendent til en Deel af Fa
miliegodset, som de under hans lange Fravcerelse havde dcelt mellem
sig efter den gamle, i de svenske Love udtrykkelig udtalte, men vist ogsaa i
Norge eftrrfulgte Regel, at den Mant», der sidder i Grnkenland. ikke tå
ger nogen i Hjemmet faldende Arv ’). Tilbageviist fra Ringerike begav
Harald sig op til Gudbrandsdalen, for at forssge om det her vilde gaa
ham bedre. Her var han ogsaa virkelig heldigere, eftersom hans mcrgtige
og indflyZelsesrige Frcende, drn femtenaarige Thore paa Steig, der
allerede da synes at have liltraadt Gaarden rflcr sin Fader, tog hans
Parti, og saalrdes gav den forste Prove paa det urolige Sind, der siden
i hans hsje Alderdom voldle hans Dod Harald sammenkaldte et Thing.
og paa dette gav Thore ham Kongenavn. Til Velsnning forcrrede Harald
ham en Masurbolle med Sslvrand og forgyldt Laag, fyldt med brcrndt
Solv; dertil to Guldringe. hver af .^ Marks Vegt, og en Kappe af bruunt
Purpur, fodret med bvidt Pelsverk. Han lovede ham derhos stor For
fremmelse, hvis det lykkedes ham at blive Herre over Rigrt. Paa denne
Maade skaffede Harald sig Kongenavn og nogle Tilhengere, med hvilke
han nu drog om paa Oplandene, idet han kaldtes Konge af Bonderne
9. Magnus og Harald stutte Forlia og dele Kongcdsmmct.
Da Magnus erfarrde dette, besluttede han efter alle sine Hsvdin
gers Raad at vende tilbage saa iilsomt han kunde, for fsrst og fremst
at forsvare sit Mtte-Rige, uagtet Sven derved fik frie Hcender i Dan
mark. Ankommen til Viken, fik han ncrrmere hore hvad Harald havde
tagtt sig for, og at Harald ssgte ned imod ham med sin Flok. Imid
lertid fandt begges Frcender og Venner at det vilde baade verre for
argrligt og skadeligt, om Farbroder og Broderson skulde fore Krig med
hinanden om Niget. De ftgse derfor at megle Fred, og Hallkell en
Broder af Aasta, Olaf den helliges og Haralds Moder, afsendtes fra
Haralds bitreste Fiender. Dette tyder hen paa at Harald var i mislig For-
staaelse med sine naermeste Frcender.
’) Se crldre Vestgstalag, Erfdabalk XII.
’) Thore var en Ssn af Thord, der 1025 blev gift med Olaf den helliges og
Haralds Moster, Isrid Gudbrandsdatter, se ovf. I. 2. S. 659. Om hans
Dsd. se nedenfor, Magnus Barfods Historie.
2) Harald Haardraades Saga, Cap. 20, Snorre Cap. 24. Fagrff. Cap. 166.
*) Hallkell ncrvnes alene i Knytlingasaga Cap. 22, uvist med hvad Hjemmel.
Vist er det at hans Navn ej forekommer ved andre Lejligheder, uagtet det
dog synes som om en saa ncer Frcende af Olaf maatte have vcrret omtalt,
hvis han ellers havde varet til.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
