Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
Forlig mellem Magnus og Harald.
allerede forhen af Einar Thambarstelve fremsatte Grundbetingelse, at Har
ald, imod at faa Dccl i Regjeringen ved Siden af Magnus, skulde dele sine
Rigdomme med ham. Ligeledes synes det Ceremoniel at vcere forud aftalt,
som nu fandt Sted ved den hsjtidelige Afslutning af Forliget. Der var,
siges der, et fagert Gilde. Paa den fsrste Dag af Gildet, da man havde
spiist og Bordene vare borttagne, gik Magnus ud af Stuen, og vendte
strax efter tilbage, ledsaget af flere Mcend, der bare store Byrder. Han
gik nu langsmed den Pall paa hvilken Haralds Moend sad, standstde ved
hver iscrr, og gav ham en eller anden Gave, enten et Sverd, eller et
Skjold, en Kjortel eller en Ning o. s. v.; jo fornemmere enhver var,
desto kostbarere Gave fik han. Endelig kom Magnus til sin Fraende Har
ald, og rakte frem to smukke Ror-Tene, idet han sagde: hvilken af disse
Tene vil du modtage, Frcrnde?" Da Harald svarede: den som er mig
ncermest", sagde Kong Magnus: nnd denne Nsr-Sprote give vi eder
Halvdelen af Noregsveldet med alle Skyldar og Skatter og al den Ejen
dom, som dertil ligger, paa det Vilkaar, at du overalt stal virre lige saa
vel berettiget Konge som jeg, men at jeg dog, naar vi begge ere sammen,
stal verre den fornemste, hvad Hilsen. Opvartning og Seede angaar.
Ere tre Fyrster sammen, stal jeg sidde i Midten, ligesom jeg og skal ind<
tåge Kongclcjet i Havnene og benytte Kongebryggen; dertil skulle I vcere
forpligtet til at styrke og understøtte vort Herredemme, fordi vi have gjort
eder til den Mand i Norge, som jeg troede at ingen skulde blive, saa
lcenge vort Hoved er oven Jorden". Derpaa stod Harald op og takkede
Magnus for den ham forundte Herder og Ophsjelse, hvorefter begge satte
sig til Drikkelag, og vare megtt lystige. Morgenen efter lod Magnus
vlcese til Things, og forkyndte nu for hele den forsamlede Skare, hvilken
Gave han havde skjenket sin Frcrnde Harald. Det Kongenavn, Harald
hidtil havde fort, og som ej havde vceret anerkjendt af Magnus og Hsv
dingcrne, blev nu paa dette Thing i Magnus’s Ncrrvcerelse paa ny givet
ham af Thore paa Steig Da de tre Gildesdage vare forbi, indwd
’) Dette ncrvnes vistnok ikke uden i de Sagaer, der ej lade Thore give Harald
Kongenavn oppe i Gudbrandsdalen, saa at der altsaa ikke egentlig er Tale
om nogen Fornyelse af Kongetitlen. Imidlertid ligger det i Sagens Natur,
at Magnus ej kunde erkjende den foregaaende insurrektionelle Kongetitel,
Harald havde faaet, saa at denne maatte gives ham paa ny, og formeligen,
i Magnus’s Ncrrvcrrelse. Den letteste Maade at forklare sig, hvorfor en-
kelte Sagaer lade Thore give Kongenavn her, er derfor den, at en saadan
Gjentagelse virkelig fandt Sted, og at de, da de ej melde noget om Haralds
Bessg i Gudbrandsdalen, alene kunne omtale den sidste Konge-Udraabelse,
hvortil de nu og henfsre, hvad der stede ved den ferste, nemlig at Harald
gav Thore hine betydelige Foraringer og Lester. Disse Foroeringer og Les-
ter faa nemlig fsrst deres rette Betydning, naar man betragter dem som
Belsnning, fordi Thore vovede, aabenbart at tåge Haralds Parti.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
