Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 Magnus den gode og Harald Sigurdsssn.
havde virret forhandlet paa hiint Thing, hvor Einar Thambarskelve var
traadt op imod Harald. Man krcevede de tilstedeværende til Vidne paa,
hvad Betingelser Magnus havde opstillet, og hvor vidt Harald havde over
skredet fine Rettighrdrr. Da vidnede Aaslak, Verten sek’, til Korder! for
Harald. Magnus blev saa cergerlig herovrr, at han ej kunde bare sig for
at udbryde: hvis jeg kunde raade, skulde det gaa dem ilde, der bcrreLsgn
vidne mod mig". Derpaa hcevedrs Gildet. Der forefaldt ogsaa andre
Übehageligheder imrllem dem eller dens Tilhcrngere af lignende Slags, og
det mislige Forhold mellem Kongerne maa have vcrret almindelig bekjendt,
da de kom til Throndhjem, for der at tåge Vinterophold ’ ).
2>er fortcrlles og om et andet Thing, som det hrder, paa Oplandene. eller
snarere i det Tbrondhjemske, hvor Magnus, og ikke Harald, var tilstede, og hvor
Kongen takkede Vsndernc for den Venlighed og Kjcrrlighed de viste ham, og
fornyede det Lsfte, han tidligere barde givet. at ville tilgive alle dem, der havde
vcrret hans Fadrrs Fiender. Da opstod, siges der, den rige og anseeoe Thrond.
en Frcrnde afKalfArnrsson, lovede ham i alle veltcrnkende Mcrnds Navn
Hengivenhed, ncevntc om at han selv ej havde vcrret i Landet, da Kong
Olaf blev drcebt, og bad tilsidst Kongen gjere ham den Wre at bytte Vaa
ben og Klcrder med ham, — et Bytte hvorved Kongen, som man let kan
begribe, var den vindende, og hvorved Thrond alene paa en fim Maade
vilde give Kongen en kostbar Gave, mrdens han paa samme Tid hcrdrede
ham ved at scrtte saa stor Priis paa at kunne berre hansVaaben ogKlce
der. Da Kongen havde tilstaaet ham dette, indbod han ham til sig, be
vertede ham paa det herligste, og stjenkede ham ved Afskeden endnu flere
Gaver. Men herover, fortcrllrs der, blw Harald saa optcrndt af Skin
syge, at han sendte Mcrnd, forklcrdte i Munkedragt, hen til Thronds Gaard,
hvor de mishandlede hans Folk, og trcengte md i Vcerelserne for at
plyndre, alt ester Haralds Befaling. Men mod Forventning bleve de grebne
og gjenkjendte af Thrond og hans Son Sigurd, der imidlertid havde
faaet Hjelp af Bygdens Folk. Thrond beholdt Formanden for Udstn
dingrrne, ved Navn Sven den gerdske eller russiske hos sig som Fange;
l) Harald Haardraades Saga Cap. 23.
’) Denne Sven siges at hav? ledsaget Harald fra Rusland, og at have faaet
en Forlening af ham: han var altsaa ganske afhcengig af ham, og et vilje-
lest Redfkab i hans Hcrnder. Naar det her heder, at Sven og hans Mcrnd
forkloedte sig som Munke, og det siden siges, at Thrond i Førstningen ogsaa
virkelig antog dem for Munke, der bad om Almisse til hellige Steder, maa
man noermest tanke paa det af Knut den mcegtige grundede Kloster paa
Nidarholmen, hvor der maaskee endnu vare nogle faa Munke tilbage (jvfr.
ovenfor I. 2. S. 823), men som i saa Fald sikkert fristede en saare kum-
merlig Tilvcerelse, og ester al Sandsynlighed kun erncrrede sig ved nu og da at
drage om og sammentigge Almisser, saaledes som det i den oven meddeelte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
