Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
Ragnvald Vrusesssns Drab.
engang Skit og Brug i den Tid. hvor der fsrtes en Kamp paa Liv og
Dod. og Thorfinn viste sig paa sin Side rndnu langt grummere. Ragnvald
kan ved sin Tsd ej have varet mrget over 35 Aar gammel.
Thorfinn underkastede sig nu alle Oerne, og ingen vovede at gjsre
ham Modstand. Kong Magnus fik vel tidligt den ncrste Vaar Vudskab
om Nagnvalds Drab, der gik ham haardt til Hjerte, og som han lovede
at ville hevne, saa snart han fik Tid dertil: men for Ojeblikket var han
saa beskjeftiget med sine Udrustninger mod Sven Ulfsftn og Harald, der
herjede i Danmark, at han ej kunde ense de orknoiske Anliggender. Den
folgende Host og Vinter optoge Forhandlingerne med Harald ham; i al
denne Tid havde Thorfinn saaledes frieHcrnder, og hrrskede uafhcrngigt ’).
12. Maanus’S sidstc Tog til Danmark og Ded.
Vintren fra 1046 til 1047 var usedvanlig haard i hele Nord-Eu
ropa. Iscrr indtraf en heftig Frost i Februar Maaned, som tillagde Ha
vet mrllem Norge og Danmark, saa at Ulvene lov over Isen mellem begge
Lande 2). I den vestlige Deel af England faldt der saa megen Sne, at
Trcrernrs Grene kncekkedes, og ikke engang de crldste Folk kunde erindre
at have oplevet en saadan Kulde, der tillige ledsagedes af frygtelige Uvejr.
Derved opstod Hungersnsd og Sygdomme blandt Mennesker og Kvcrg,
endog Fugle og Fiske dode af Frost og Hunger ’). Denne Frost kom
ellers belejligt saa vel for Thorfinn Jarl, som iscrr for Sven Ulssftn i
Danmark, der med det fsrste kunde vcrnte Angreb af Magnus, thi der
ved hindredes denne fra at foretage Udrustninger og tiltrcrde Toget saa
tidligt, som han ellers vilde have kunnet, og Sven fik saaledes lcrngere
Frist end der ellers vilde vcrret blevet ham til Decl. Denne Frist lader
det til at han har benyttet saa godt han kunde, til at mdlede Underhand
linger med England og soge Hjelp derfra, iscrr da hans Mdest hos Da
nerne selv nu stod paa svage Fsddrr. Det er ovenfor berettet, hvorledes
’) Orkn. Saga, S. 58-80. Harald Haardraadcs Saga Cap. 43.
2) jzlennkir nnnulns v. 1N47. (Udg. S. 44). Her anfsres udtrykkeligt Scr-
mund frod? som Hjemmelsmand. Flere have villet forklare dette Udsagn,
som om alene Farvandet mellem Halland, der dengang tilhsrte Danmark,
og Hisingen i Norge var tillagt, men en sqadan Frost vilde ej have haft
saa meget at betyde; det charakteristiske og sjeldne er unegteligt, at hele
Havet, enten mellem Skagen og Agder, eller mellem Skagen og Viken, var
tilfrosset.
’) clii-on. Bax. og Florents af Worcester ved 1046, 1047. Non. bist. w. I.
S. 436, 602.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
