Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 Magnus den gode og Harald Sigurdsssn.
forholder sig rigtigt, vilde det vare uforklarligt, med mindre man antager,
at Magnus allerede temmelig tidligt under denne sidste Krig havde begyndt
at onske en Udsoning med Sven, og narede den Hensigt, han siden ud
forle, at udnavne ham til sin Eftermand i Danmark. Dette rr i og for
sig meget naturligt, naar man overvejer hvorledes hans Liv i den sidste
Tid var forbitret ved det sprndte Forhold, ’ hvori han stod til Harald,
hvilken, som man isar af det solgende tydeligt kan see, nu var ham og
hans narmeste Naadgivere langt mere forhadt end Sven; og det vilde
end bedre kunne forklares, hvis han, som vore Sagaer fortalle, har haft
en Anelse om sin nar forestaaende Dod. De fortalle nemlig, at da Mag«
vvs og Harald engang paa et Strejftog havde varet heldige nok til at
fange Svens ivrigste og magtigste Tilhenger, Thrugils Birnrsson, der
sagdes at raade for Tredjeparten af hele Danmark, tilligemed mange andre
Folk, tog Kongen sin Moder, Alfhild, der var med ham paa Toget, til
Side, og bad hende trade frem og i de flestes Paahsr at bede ham om
Naade for den fornemste af Fangerne. Hun forundrede sig derover, isar
da han nys forhen havde varet meget vred paa hende, ja endog brugt
haarde og usømmelige Ord, fordi hun paa egen Haand havde vovet at
salte den ved et tidligere Strejftog fangne Thorkell Gosa paa fri Fod.
Men han sagde, at han nu ej alene onskede at give hende Oprejsning, fordi
han den Gang talte saa haardt til hende, men at han og paa denne
Maade vilde berede hende en venlig Modtagelse og Hjelp ester hans
Dod, da han ansaa det for heel uvist om han endnu havde mange Leve
dage tilbage, og stolede ikke synderligt paa at Harald vilde vise hende no
gen Velvilje. Det tilfojes ogsaa, at baade Thorkell Gosa og Thrugils
Birnesssn bade hende paa det indstcrndigste at henvende sig til dem, om hun
siden skulde blive stedt i Nod og savnede anden Hjelp ’). Det lader saa
ledes til, og bekraftes af hvad Magnus paa sin Dodssang forordnede, at
han i Forventningen om sin nar forestaaende Dod ej alene sogte at be
rolige sit Sind ved at vise Mildhed mod Sven og hans Tilhangere, men
at han endog derved sogte at berede sin Moder og sine narmeste Paars
nende det Tilflugtssted i Danmark, der vilde blive hende negtet i Norge;
ligesmn vel og hans narmeste Omgivelser, Mand som Einar Tbambar
skelve, Orm Jarl, og andre, der samtlige horte til det maglige, og Har
ald fiendske, norske Magnat-Parti, ved alle Lejlighrder raadede ham til
Skridt, der sigtede til at vanskeliggjore Harald Echvervelsen af Danmark
spurti konung Orm hvi ha num yrVi fat fyrir. Hann svarar: herra, fat
var annat happit mest, fat fyrst at hliapa ((ccs hjalpa) for vid ef fess
h^itti, ok hett» fvi nnst. Om Orm Jarl og hans Slcrgtffabsforhold, se
ovf, I. 2. S. 63.
i) Harald Haardraades Saga Cap. 32, 33 (ogsaa Morkinskinna).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
