Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158 Magnus den gode og Harald Sigurdsssn.
jeg, at der med dette Navn vil folge Sorg saa vel som Herder" l). Dcr
paa erklcerede Kongen atter hejtideligt, at han gav Harald hele Norges
Nige, og Sven hele Danevcrldrt. Nu kom Presterne, og gave ham den
fidste Olje. Da denne Forretning var forbi, spurgte han sin Skosvend,
om han havde erindret ham med nogen Gave. Da Skosvrnden sagde nej,
rakte Kongen ham en smuk Kniv med tilhorende Velte. Men i det samme
kom Dsdskampcn over ham, og Tjeneren blev saa betagen herved, at han
faldt i Afmagt. Da han kom til sig selv igjen, var Kongen dod, vg Kle
nodierne forsvundne. Han fandt dem aldrig igjen
Det var den, 25de Oktober, tre Dage forSimons og ludce Messe ’).
Magnus havde da va-ret tolv og et halvt Aar Konge i Norge, og fem
Aar Konge i Danmark. Men i «hans tre fsrste Negjeringsaar, indtilFor
liget i Brennoerne 1038, maa han ansees for at have varet umyndig;
han fyldte nemlig ikke sit 15de Aar fsrend om Vaaren 1039. I hans
Umyndighedstid var Kalf Arnesson den egentlige Herskrr i Landet, indtil
han styrttdes og drog i Landflygtighed; da var Einar Thambarskelve den
meest formaaende, skjont Magnus, som vi have seet. trods sin Ungdom in
genlunde var den, der blindt hen lod sig lede af sine Omgivelser. Han
elskede Einar hsjt, folte sig ham forbunden som den. hvem han fornemme
lige» havde Kongemagten at takke, crrede ham som sin Fosterfader, lyttede
til hans forstandige Raad, og sogte, saa vidt muligt, at rette sig ester
ham, men det var kun af Kjoerlighed og Taknemmelighed. ikke af Frygt
for hans Magt. og naar Magnus for Alvor var paastaaelig, som f. Ex.
ved Svens Udncrvnelse til Jarl, nyttede det ikke Einar at komme med
Indvendinger. Magnus besad mange Egenskaber, der gjorde ham stikket
til at beherske store Niger og vinde sine Undergivnes Dndest; han var i
hojeste Grad tapper, Edelmodig, gavmild, godhjertet, men ogsaa dertil for
standig, og, hvor det gjaldt, streng. Da hans forste ungdommelige Frem
’) Thorstein havde virkelig en Sen, som hed Magnus, Landn. IV. 19. Naar
Kongen ytrede at Enkelte kunde finde Betcenkeligheder ved Opkaldelsen, sig-
tede- han vistnok ncrrmest til den Glands, der hvilede over Karl den Store,
efter hvem han selv var bleven opkaldt. Og hvad der lcrgges ham i Mun-
den om den Sorg, der kunde verre forbunden med Navnet, sigter til, eller
har maajkee voeret anvendt paa den Omstaendighed, at Bistoven Magnus
Einarsson i Skaalholt, en Ssnnessn af Magnus Thorsteinsssn, og opkaldt
efter ham, samt derved nnddelbart efter Kongen, omkom ved Ildebrand 1148,
se Hungrvaka Cap. 15.
>) Harald Haardraades Saga Cap. 35—37. Snorre (Cap. 28) og Fagrskinna
Cap. 178 indeholde ingen af de ovenfor anfsrte ncermere Fortcellinger om
hvad der foregik ved Magnus’s Dsdsleje.
’) Harald Haardraades Saga Cap. 38. Forskjellige gamle Nekrologier. Ogsaa
Cod. C. af Oliron. Bnx. henfsrer Magnus’s Ded til 1047.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
