Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 Magnus den gode og Harald Sigurdsssn.
han havde drcrbt Haralds Hirdmand, og gav ham endog, for hans Afrejse,
til Velonning for hans Kvad en Holm udenfor Norge, dog, som det synes,
meest for at hore hvad Reidar vilde fige dertil, siden han dog strax ester ind<
loste den med Penge. Reidar havde ogsaa strax den storartede Tanke at
ville benytte Holmen til at forene Island med Norge ved Broer, sikkert
til stor Morskab for alle de Tilstedeværende ’).
Det er saaledes vist en bogstavelig Sandhed, naar det i vore Sagaer
heder, at Magnus’s Dsd vakte almindelig Sorg hos hrle Folket. Alle
rede hans var tiltrekkende, hvilket den trohjertige Reidar ej var
ene om at erkjende. Han var velvoren, af middrlmaadig Hojde, havde et
regelmcrsfigt, lyst Ansigt, og lysebruunt Håar. Den raske, ungdommelige
Konge var i Ordets egentlige Forstand Folkets yndling; han var velta
lende, snarraadig, tapper i Strid og sejrscrl; alt dette, forenet med hans
Gavmildhed, maatte visselig gjsre ham saa vennescrl, at, som der staar,
baade Venner og Uvenner roste ham^). Han var, siger den bremiske
Mag. Adam, Danerne kjerr formedelst sin Netfcrrdighed og Tapperhed,
men ftygtelig for Venderne ’); Mag. Adams Scholiast kalder ham en from
Ingling af rene Scrder, hvem Gud ogsaa drrfor skjenkrde Sejr over alle
Man kan og sige at hans Faders Aand omsvcrvede ham som en ledende
og beskyttende Genius. Thi baade han selv og Folket havde stedse for
Oje, at dan var St. Olafs Son; denne Vrvidsthrd maatte forlene ham
en egen Tryghed og Selvtillid, mrdens den paa den anden Side maatte
gjsrc ham strengere mod sig selv; i Folkets Ojne maatte Faderens Hel
lighcd omstraale Sonnen med en scrregen Glands^).
Magnus efterlod ingen Ssnner, kun en Datter, ved Navn Ragnhild.
Han var ikke engang gift. Hvo Nagnhilds Moder var, nawncs ikke, og
der tales ikke engang om nogen Kjcrrlighedsforstaaelse, han skulde have
hast, undtagen med den smukke Margrete, en Datter af Lendermanden
Thrond paa Stokke, i Viken; men Margrete gjengjeldte ikke Kongens
l) Harald Haardraades Saga Cap. 26—29.
’) Harald Haardraades Saga Cap. 40,
’) Mag. Adam, 11. 75.
<) Schol. 57 til Mag. Adam.
2) Fra denne Forestilling hidrsre vel flere af de legendariske Beretninger, hvori
Magnus spiller Hovedrollen. Til disse maa man, stjsnt Olaf ikke drr om-
tales, eller har noget at bestille, ogsaa regne en, der udtrykker hans Omgi-
velsers Forventninger om Harald, nemlig at man, da Magnus laa paa det
yderste, og Harald havde taget Scrde ved hans Sccng, saa en gylden
Fisk fare ud af hans Mund og md i Haralds, men her at antage et
msrkt Udseende, hvilket Magnus selv, da man fortalte ham det, skulde have
hentydet om at Haralds Raad vilde blive msrkere eller koldere", end hans.
(Harald Haardraades Saga Cap. 37, Flatsbogen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
