Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 Harald Haardraade.
Glithorin og Margad vandt et stort Bytte, iscrr i Solv, men da de siden
i Angelseu-Suno skulde dele det. kom de i saadan Uenighet» derom, at Mar
gad udcrskede Guthorm til Kamp. Guthorm, der alene havde fem Skibe,
medens Margad havde 16, lovede Dagen for Slaget — det var netop St.
Olafs Aften — at han skulde give St. Olaf Tiendedelen af alt Byttet,
hvis han vilde forunde ham Sejren ; og det lykkedes ham virkelig, i det
blodige Slag Dagen efter, at falde Margad med alle hans Mcrnd. Lof
tet blev samvittighedsfuldt holdt, og Byttet var saa stort, at Guihorm af
den lovede Tiendedecl lod gjore et Selvkrucifir saa hojt som han selv
eller hans Stavnbo, og skjenkede det til Olafs Helligdom i Nidaros,
hvor det opbcvaredes lige indtil Neformalionen ’). Harald srjlede med 9
Skibe md i Bristolbugten, herjede i Somerset, Tevonshire og Cornwall.
og drog derfra sstefter indtil Portland, hvor han modte sin Fader, der
imidlertid var kommen fra Brugge, og havde sundet Indbyggerne i hele
dm sydostlige Dccl af Landet rede til at gribe lil Vaaben for ham. De
sejlede siden opad Temsen til London, hvor Kongen laa med en stor Hoer
og Flaade. Men hverken Londons Borgere eller Edwards egne Strids
mcrnd havde nogen Lyst til at kcempe mod deres Landsmcrnd for Uolcrn
dingers Skyld, og Kongen fandl det raadrligst at aabne Freds-Underhand
linger ved Hjelp af Sigurd, Biskop af Winchester. Der blev forelobigt
stuttet Stilstand, med Gisler paa begge Sider. Dette var et Tegn for
de nordmanniske Gejstlige. Robert forst og fremst, til at fiygte saa hurtigt
de kunde, for at undgaa Folkets Raseri. De fleste ilede til Frankrige.
Godwine retfccrdiggjovde sig og sine Ssnner for de Beskyldninger, deres
Fiender yavde fremfort imod dem. og de indsaltes i alle deres Vcrrdighedrr,
med Undtagelse af Sven, der, dreven af Samvittighetsnag, havde foretaget
en Pilegrimsrejse til Jerusalem, hvorfra han ej vendte tilbage-). Men
fra nu af vare ogsaa Godwine og hans Ssnner mag tigere i England end
nogensinde; og det er ikke langt fra Sandheden, naar Mag. Adam, efter
Sven Ulfssons Fortolling, siger ,at de beherskede England saaledes, at
Juli. I ckrnn. Bnx. siges at Godwine sejlede fra Brugge en Dag fsr St.
Hans Aften (22 Juni); derpaa vårede det, som det synes, lcengere Tid fsrend
han msdte Harald; og til London kom de ej fsrend fsrst i September; det
er derfor tydeligt, at Harald har afsejlet paa samme Tid som Margad og
Guthorm; og da nu ogsaa disse agtede sig til Wales, er der neppe nogen
Tvivl om at alle tre fulgtes ad saa Icrnge som muligt.
l) Snorre, I. c. Olaf den helliges Saga Cap. 249. Den legendariske Olafs
Saga Cap. tl)4. At Snorre netop scetter denne Fortolling md paa dette
Sted, vidner fordeelagtigt om Sikkerheden af hans Tidsregning i denne Pe-
riode, da man ej kan antage at han har haft irske Annaler at rette sig efter.
2) Om alt dette, se cliron. 8»z. fra 1046—1052.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
