Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
Sven forligt med Adalbert.
\
(den bremiskc) Kirke vandt ved dette Forbund, og hvor stor Fremgang
Missionrn til de nordlige Lande gjorde ved Svens Medvirkning ’)". Den
narmeste Fslge af Svens Forlig med Adalbert var sandsynligviis den Op
rettelse af flere nye Bispcdommer i Danmark stlv. der paa denne Tid
omtales 2). Men ogsaa Adalbens Planer og Udsigter bleve derved end mere
hsjtflyvende, end forhen. Sven, som allerede under sin Uenighet» med
Adalbert var kommen ftaa den Tanke, at faa oprettet en egen Erkestol for
Danmark, Me sig saa meget mere opfordret til at holde fast derved, ef
ter at Antallet af Bispedsmmerne var blevet saa meget stsrre ’), og han
smigrede sig vel og med Tanken om, at en dansk Erkestol, hvilken i saa
Fald det ovrige Norden vilde blive underlagt, ogsaa tillige vilde give Danmark
en tilsvarende politisk Overvegt. Adalbert viste sig villig til at gaa md der
paa, naar derimot» hans egen Grkestol ophejedes til et Patriarchat. Denne
Tanke blev hans Wdlingstanke, som han ivrigt efterhang. Han lagde
til den Ende den meest uvegMndsede Gjestfrihet» og Gavmildhet» for Dagen,
og ftgte at udbrede en hidtil useet Glands over sin Stad. Han vilde, siges
der, at Bremen skulde glimre som et andet Rom, hvortil Folk fra alle
Nationer, iscer de nordiske, gjorde Pilegrimsreiser Af sit egentlige Vi
spedsmme tankte han at faa oprettct ikke fcrrre end 12 nye, d.els i Sarland
og Frisland, deels i Vendland. Disse hojtflyvende Planer forfulgte han
gjennem hele sit urolige Liv, endog ester at de politiske Storme, der rystede
Tydskland ester Krjser Henriks Dod (5 Octbr 1056), ogsaa, som det ne
denfor nwrmere skal vises, havde revet ham med sig, og forresten bragte
ham til, i mangt og meget at efterhcrnge verdslig Glimmer og Magt til
Skade for sit gejstlige Embede og sin Erkestol.
Kong Harald kunde ikke med Ligegyldighed betragte drt fortrolige
Venskab, som herskede mellem Kong Sven og Grkebiskopven, lige saa lidet wm
han kunde verre uvidende om de Planer, de lagde til at grundfcrste det
bremiske Hierarchi og til Norges kirkelige Afhcrngighed af Danmark. Selv
l) Mag. Adam, 111. !7. Ilermnnnus Oonlr. tPertz. VII. 132).
°) Dette er de forhen bersrte, ved Wals Dsd oprettede, Bispedømmer, nemlig
Ribe, Aaros, Viborg og Vendsyssel. Mag. Adam IV. 2. jvfr. 111. 24.
’) Se herom det ovenfor anfsrte. Det siges ikke udtrykkeligt, men det ligger
saa at sige i Sagens Natur, og kan nccsten sluttes deraf at Pave Leo naev-
nes som den, under hvem Forhandlingerne herom tildeels fsrtes. I 111. 32
siger Mag. Adam ogsaa udtrykkeligt, at Sven havde mdledet Sagen om Er-
kestolen med Paven, og at den noesten var kommen istand, men at alene
Adalberts Samtykke manglede, og at denne gjorde Patriarchatets Opret-
telse til en Betingelse derfor.
l) Mag. Adam, 111. 23. jvfr. 111. 70, hvoraf sees, at denne Stroeben ikke ude«
luktende indstmnkede sig til Tiden fer 1055, hvilket ellers af 111. 23 kunde
synes.
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
