Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 Harald Haardraade.
snarere skulde antage, at det stede i et af de foregaaende Aar, Da vi nu
virkelig findeOslo omtalt som Nødens allerede i INSN oghiin ovm
ncrvnte Nodvendighed for Harald, at have rt fast Tilhold i Viken, ovslod
samlidigt mld den danste Krig, altsaa i Vegyndelsen af hans Negjrring.
bliver det aller sandsynligst, at Anlegget af Oslo var et af Haralds ferste
3?egjeringsforetagender, og at det saalrdes navmest er at henfore til IN4B.
Samtidigt, og i Forbindelse hermed, maa man og scrtte den foregivne Opda
gelse af St. Hallvards Liig og Erkjendelsen af hans Hrllighed. At St.
Hallvards Skriin bragtes til Oslo, og fik sit faste Opbevaringssttd der,
ikke ved Dramnsfjorden, hvor det dog ncrrmest herte hjemme, vilde nem
lig vanskeligt kunne forklares, uden ved den Antagelse, at Harald selv
har forordnet det saaledes, fur at give sit nye Kjobstads-Anlcrg storre
Anseelse, og befordre dets Opkomst. Og at Harald foretrak at anlcrgge den
nye Kjvbstad i Oslo, og paa en vis Maade at gjore den til Vikens Hoved
stad, fremfor at anlcrgge Byen ved Dramnsfjorden, eller at lade St. Hall
vards Helligdom bringe til en af de allerede lilvcrrende vikske Vyer,
Tunsberg, Sarpsborg eller Kongchelle, sinder maaskce deels sin Forkla
ring deri, at han har anseet disse sidst ncrvnte Byer altfor ud
satte for Angreb af Danerne, til at han torde vove at lade Helligdommen
opbevare der — vi ville i det Felende fte, at den ikke engang var ganske
sikker i Oslo 2) — ; deels deri, at dtt var ham magtpnaliggende, tillige
at verre ncrrmere ved Oplandene, fornemmelig Naumarike, hvor der herskede
megen Utilfredshet», saa at Kongen endog, som vi nedenfor ville erfare,
fandt det nsdvendigt at dampe en Opstand der med vabnet Haand.
Oslo-Egnen bavde desuden, som en Folge af Stedets Beliggenhet), fra
umindelige Tider virret Havn, og fslgelig vel ogsaa en Art af Handels
plads, for en stor Dccl af Oplandene, fornemmelig Raumarike. hvortil
den endog stundom, skjsnt uegentligt, synes at have varet . regnet. Her
maa Naumarkkes, tildeels ogsaa Hedrmarkens, fornemste og mcrgtigste Be
boere have haft deres Skibsnaust og Pakboder. saa at Stedet allerede tio
ligt havde Udseendet af en Vy ’). Strcrkningen selv, paa hvilken Byen
l) Morkinffinna, i Fortellingen om Halldor Snorresson, se Varianten i suln-
manna 85zur VI. 247.
’) Nemlig, da den danske Konge Erik Emune brcrndte Oslo i 1 137, og det var
nsdvendigt at flytte St. Hallvards Helligdom op paa Raumarike, se Snorre,
Harald Gilles Ssnners Saga Cap. 3. Da blev Hallvardsktrken brcrndt,
hvilket viser, at den var en Torn i Vjnene paa Danerne.
’) Dette sees allerbedst af Egils Saga S. 469 (se ovf. I. I. S. 738, 742),
hvor der tales om at Thorstein fra Raumarike sejlede med Egil Skalla-
grimsssn op ad Oslofjorden for at komme tll hiins Gaard, og at Egil, da
han drog i Viking til Sarland, sendte sit Handelsstlb md til Oslo eller i
Oslofjorden, ejensynligt for at det der kunde vare under Thorsteins Vare-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
