Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 Harald Haardraade.
forste kun betragtedes som kongelige Kapeller, siges ingensteds. At i det
mindste Olafskirkcn senere var Sognekirke, er vist; «led Gregoriuskirken er det
derimod tmvlsomt og for det Tilfcelde, at dm kun var at anste som
et Kapell, maa de ovrige til Gaarden horende Bygninger, hvis de nogen
finde fuldfsrtes, efter al Rimelighet, have vceret brugte enten til Hirden selv
eller til at huse cn Deel af de mange, der ellers plejede at befinde sig ved
Hoffet. Den Omstcrndighrd, at Harald forandrede Magnus’s Bestem
melse med Kongsgaardrn i Saurlid, fsrend den endnu var fwrdig, viser
at han allerede strar efter at have faaet Olafskirken fuldendt, maaskee endog
fer, har bestemt sig til at bygge Mariekirken og den nye Kongsgaard
oppe i Sandmelen, hvor der som vi tidligere have yttret, allerede synes at have
staaet et Trcrkapel over Olafs Gravsted tillige med en Bygning over Brsn
den ’ ). Mariakirken maa saaledes vcerepaabegyndt strar fsr eller umiddelbart
efter at Olafskirken var kommen istand og Clemenskirkeu overladt til Sognekirke.
Saa lcrnge Mariekirken var under Bygning, benyttedes Olafskirken efter
sin fsrste Bestemmelse som kongelig Kirke, da det udtrykkcligt meldes at
baade St. Olafs Skriin og Magnus den godes Liig opbevaredes der.
Men da Mariekirken, hvis Opforelse formedelst dens Stsrrelse og omhyg
gelige Bygningsmaade maa have medtaget flere Aar, var fcrrdig og indviet,
maa det antages som vist at saavel Olafs Skriin, som Magnus’s Liig flyt
tedes didhen 2). Det tillcrgges udtrykkelig, at Mariekirken doteredes med
saa at her låses: liann let i-eiB» hvilket gjsr en betydelig
Forstjel.
l) Olafskirken ncevnes oftere i senere Diplomer som Sognekirke, navnlig er dette
Tilfceldet i det oven citerede Dipl. af 14 Marts I28N; Gregoriuskirken om-
tales vel ogsaa oftere, men kun i Testamenter blandt andre Kirker, deels
Sognekirker deels ogsaa Kloster- og Hospitals-Kirker, saa at det ej kan sees,
til hvilken Kategori den horer. Sandsynligst bliver det, at den horte blandt
de saakaldteHogendekirkers Tal. «.Om disse se ovf. I. 2. S. 634). De Testamenter,
hvor den ncevncs, findes i vipl. IVorv. 11. 94. 365, Langes Klosterhistorie S. 77t.
’) Anden Betydning kan umuligt de oven anfsrte Ord Olafs Liig bevaredes i
Olafskirken, saa lange Mariekirken var under Opforelfe" have. Og den be-
styrkes af det udtrykkelige Udsagn om at Magnus’s Liig laa i Olafskirken,
da Einar begroves. En enkelt Koder (Hrokkinskinna) har det endog tydeli-
gere, ved at lcese «eizi Ferd for i Fei-5« altsaa medens Mariekirken endnu ej
var fcerdig". Naar man kun stadigt har for Sje, at Mariekirkens Paabe-
gyndelse og Bestemmelse allerede maa have vceret besluttet da Olafskirken
blev fcerdig, ja maaskee fsr, vil man netop finde den Antydning af noget
midlertidigt, der ligger i hine Ord, i sin Orden, uden at man beysver at
tåge sin Tilsiugt til nogen Gisning om at Olafsskrinet allerede var flyttet
op i Trcekapellet, men formedelst Tummelen ved Bygningsarbeiderne paa
Mariekirken midlertidigt fiyttedes til Olafskirken. Bestemmelsen var at bringe
Olafs Liig snarest muligt i Mariekirken; men indtil den blev fcerdig, bevare-
des det i Olafskirken, da det ej langer kunde forblive i Clemenskirken, som
oplodes til Sognekirke. Den hele Tid, det laa i Olafskirken, var altsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
