Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210 Harald Haardraade.
sandtskab og Brev hadde ingen anden Virkning paa Harald, end at op.
vcrkke hans Vrrde og bringe ham til at udtale med tydelige Ord, hvor
lidet han brod sig om Erkebiskoppen og hans Formaninger. leg vred ikke",
sagde han, «hvem andm der er rel Erkebistop og Hersker her i Norge, end
jeg selv, Kong Harold Sigmdsson" ; ban bad Gesandternehaanligtat pakke
sig bort, og gjorde, fortcrlles der, endnu meget andet, hvoraf man kunde
spaa at Hovmod gaar for Fald. Adalbrrt klagede til Pave Alexander.
Denne udfcrrdigrde strar et Vrev. saa lydende: o. s. v. sender
Harald, Nordmcrndenes Konge, sin Hilsen og apostoliske Velsignelse. Da
I endnu ere ferske i Troen, og paa en vis Maade halte i den kirkelige
Disciplin, bsr det os, hvem hele Kirkens Styrelse er vetroet, hyppigere
at hjemsoge eder med guddommelige Paamind.lser. Men da den lange og
msjsommelige Vej hindrer os selv fra at gjore dette. sa« viid at vi have
overladt alt dette ganske til vor Vikar, Adalbert, Erkebiskop i Hamburg.
Men dmne <rrvcrrdige Erkebiskop, vor Legat, har klaget i sine Breve til
os, at Biskopperne i eders Provins enten slet ikke ere indviede, eller paa
cn skjendig Maade ere indvirde i England rller Frankrige for Penge, tverti
mod de Privilegier, der fra Nom ere givne ham og hans Kirke. Jeg
paaminder eder derfor ifolgr Apostlerne Peters og Pauls Fuldmagt, at
I og eders Biskopper vise bemeldte crrvce.dige Erkebiskop, vor Vikar og
Udforer af vore Forretninger, den samme Underdanighed og Wrvedighed,
som I stylde det apostoliske Scrde selv" ’). Hvad Harald svarede hertil,
siges ingensteds, men man kan vaere forvisset om at han, som under sit
lange Ophold blandt Grcrkerne, i den Alder, d« hans Christendomskund
stab just skulde befastes, ej kan have virret oplcrrt til nogen Hengivenhed
for Paven i Nom, og som desuden nu, rfter hvad der ovenfor er viist,
neppe engang erkjendte Alexander for retmccsfig Pave, rj brod sig det
ringeste om hans Paamindelser. Adalbert selv hvirrlrdes nu ogsaa, lige
indtil Haralds Tod. saaledcs ind i Hof-Inlriger og Dagens Politik, at
han ikke kunde beskjeftige sig synderlig! med kirkelige Anliggender, og derfor
heller ikke kan have foretagct yderligeve Skridt mod Harald, der altsaa fit
frie Hcrnder. Det lykkedes saaledes ilke den bremisse Erkestol at haand
hcrve sit Supremati over Norge, saa lcrnge Harald sad paa Tronen.
’) Brevet meddeles fuldstandigt, sandsynligviis efter Afffrift i det bremiste Ar-
chiv, i Schol. 70 til Mag. Adam, 111. 16, hvor Indholdtt korteligt omtales.
Brevet nccvner dog intet om den foregivne Udplyndring af St. Olafs Skat,
maastee fordi et saadant Tilgreb fra Haralds Side dog nogenledes kunde
besmykkes. I hvilket Aar Brever er udstedt, lader sig vansteligt bestemme.
Man har kun de fem Aar fra IN6I, da Alerander valgtes,til 1066, da Har-
ald faldt, at veelge imellem. snarere stulde man henfore det til den sildi-
gere, end til den tidligere Deel af denne Periode.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
