Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
Islcif Gissurssen Vistop paa Island.
have skcet Mirakler, der beviste hans Hellighed. Men imidlertid var, som
man secr. Onsket om at have en indfod Biskop blevet levende blandt Is
l<rndingerne. At baade lon og Bernhard herved bleve tagne paa Naad
med, siges ej udtrykkeligt, men maa antages som givrt, og det er sandsyn
ligviis ogsaa for en stor Dccl at tilskrive dem, at Valget faldt paa Isleif,
Gissur hvites Son. Meget bidrog vel ogsaa dertil Isleifs hsje Byrd,
den Omstcrndighed, at hans Fader Gissur var den blandt Islands Hovdin.
ger, hvem man fornemmelig maa tillegge Mren for Christendommens Ind
forelse i Landet^), og den almindelige Kjærlighet» og Agtelse, han nsd for
sin Godgjorenhed, rene Vandel og ualmindelige Dannelse: hans Fader
havde nemlig endnu i hans Drengealder rejst til Tydstland med ham, og
sat ham i Klosterskolen i Hervorden i Saxland rllrr Vestfalen, hvorfra
han ej vendte tilbage, fsrend han havde modtagrt fuldstcendig Preste-Lcer
dom og Indvielse’). Men da han dog vel neppe var den eneste blandt
Islands davcerende Hsvdingsssnnrr, som havde modtaget en saadan Dan
nelse, tor man vil for en stor Dlel tilskrive hans Egenskab som sarisk
Geistlig, at lon og Bernhard, for saa vidt som de udevede nogen Indfly
delse paa Valget, ledede dette paa ham. Hidtil var dog Isleif endnu kun
at betragte som verdslig Hovding, hos hvem den prestelige Indvielse var
en Bisag ; han boede paa Skaalholt efter sin Fader Gissur, og var gift ’).
Men nu, efter at han allerede havde naaet sit 50de Aar^), blev
l) Det var Gissur hvite og hans Svigerson Hjalte Skeggesssn, der is<rr havde
Fortjenesten af at faa Christendommen indfvrt i Landet, se ovf. I. 2. S. 349 fig.
Gissur var, som det her i Sloegttavlen No. 49 er mist, nar bestcegtet saavel
med Olaf Tryggvesssns Moder Aastrid, som med St. Olafs og Harald
Haardraades Moder Aasta.
’) Hungrvaka G>ap. 1 ; her staar »I,»nuin (Isleifi) fylgH Gissurr utan, ok seldi
hann til læringar abbatiisi einni i borg heilii er Herfurfca heitir". Dette
Sted, Herfurda, have de fleste forklaret med Erfurt, stjsnt Erfurt paa hiin
Tid kaldtes.Grphesford, og desuden ikke ligger i Sarland, men i Thuringen,
ligefom man heller ikke veed noget om at der saa ttbligt, som ba Isleif sattes
til at studere, fandtes nogcn beromt Skole i Erfurt, end mindre nogen Stif-
telse, der forestodes af en Abbedisse. Dette var berimod Tilfceldet i Hervor-
den, hvor en faaban Stiftelse allerede omtales fra Slutningen af Bbe 3far=
hundrede; i Hervorden var der temmelig tidligt en lcerd Skole i Forbindelse
med Munsterkirken, og Hervorden maatte tillige vcere Nordboerne mere be-
kjendt end Erfurt, da det laa lige i Strsget af den scedvanlige Pilegrimsvej
til Rom. Se ncrrmere herom Mooyer i Westfalische ProvinzialblHtter 1 B.
4. H., jvfr. Petersen i Nordist Tidsskr. for Oldkyndighcd I. B. S. 444.
’) Nemlig med Dalla, hvis Fader Thorvald var en S«n af Aasgeir i Videdal,
og saaledes en Broder af Refna, der egtede Kjartan Olafsssn.
*) Isleif maa saaledes vare fod omkring IM3, og altsaa maa han vel have
vcrret Gissurs yngste Barn eller et af hans yngste Bern, siden Gissurs
Datter Vilborg allerede for 999 kunde voere gift med Hjalte Skeggesssn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
