Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
Isleif Gissursssn Biskop paa Island.
Gftrr at have tilbragt den folgende Vinter i Norge, begav han sig hjem
til Island, hvor han tog fit Scrde paa sin Fcrdrlnegaard Skaalholt.
Her oprettede han en Art af Skole lller Preste-Seminarium, thi. som Are
frode siger, da Hovdinger og gode Mcrnd saa, at Islrif var meget due
ligere end de svrige Gejstlige, der kom til Landet, sendte mange ham sine
Ssnnrr til Oplcerrlse og lode dem indvie til Prchrr. Dog, siges det
paa et andet Strd, havde Isleif meget at kwmpe med formedelst Folkets
Ulydigbed, Vantro og Uscedelighed, der endog gik saa vidt, at Lovsigrmandrn
selv var gift med Modrr og Datter ;noglc gave sig paa Vikingrtog elllr toge
sig andre slette Ting til; derhos kom der andre Viskopper. som i mange
Stykker vare mrgrc mildere end han, hvorfor de bleve vennescrle blandt alle
de onde Mcrno, saa at Adalben omsider blev nodt til at sende et Brev
ud til Island, hvori han forbod alle og enhver at modtage nogen aan
cnnl!-3l!tuB vedd. A., Pertz VII. S. 132) i til Adalbert maa han vccre kommen
tilbage omtrent ved Midsommerstider, og har da opholdt sig hos ham i eet eller
to Aar, indtil han modtog Indvielsen. Men om dette stede 1055 eller 1056,
er Sporgsmaalet. I Tillegget til Landnamsbogen siges, at den fsrste
Vinter, Isleif efter sin Tilbagekomst tilbragte paa Island, var der megen
Dsdclighed formedelst den Sult, det med hans Indvielse samtidige Uaar havde
frembragt. At Isleif virkelig var paa Island Vintren efter Uaaret, sees af
hvad der udtrykkeliqt fortelles om hans Forslag om Julefasten. (Be nedf.
S. 220). Da vi nu tillige have feet, at Uaaret indtraf i 1056, bliver alt-
saa den fsrste Vinter derefter 1056 -1057. Men nu lase vi hos Are frode,
at Isleif ikke rejste til Island den naste Vinter efter at han blen indviet,
men at han tilbragte den i Nor.,e. Dette bliver fslgelig Vintren 1055—
11.56; Isleifs Indvielse falder folgelig ved Pints 1055, og Skardsaadogens
Udsagn om at Uaaret var samtidigt med hans Indviels»’, bliver kun at ansee
som mindre nsj.igtigt, eller som om man derved kun har villet betegne, at
Uaaret indtraf foreno Isleif endnu var kommen hjem. Hertil kommer end
videre, at de forstjellige Haandstritter af Hungrvaka vakle mellem Tallet 24
og 25 i Angivelsen af, h^or mange Vintre den om Sommeren 1080 afdsde
Islelf var Biskop, sjenwnligt fordi nogle regne de fulde Vintre efter Ind-
vielsen, hvorved Vintren 1055— 1056 bliver den ferste, 1079— 1080 den 25de;
andre derimod, hvoriblandt Are, kun de Vintre, han fungerede som Biskop
paa Island, hvorved 1056-57 bliver den fsrste, 1080 den 24de. Heller
ikke er det sandsynligt, at Isleif skulde have tilbragt saa lang Tid som halv-
tredie Aar (1053—56» bos Adalbert. Men hvad der isar synes at gjsre
Udstaget, er HungrvakaS Udsagn, at den Pintsedag, paa hvilken leleif ordi-
neredes, var fire Natter fer St. Cc>lumb«e Messe. Denne er nemlig den
9>e Juni, og regnes af vore Forfcrdre at begynde Natten mellem Bde og
9de, og fjerde Nat fer denne er Natten mellem 4de og ste Juni; Indviel-
sesdagen bliver saalldes den 4de Juni, og paa denne Dag falder just Pint-
fedagen 1055, medens derimod Pintscdag 1056 falder paa 26de Mai, 13
Nwtter tidligere, og som derhos er St. Augustin af Canterburys Dag, efter
hvilken den i saa Fald vilde vare bleven bencrvnt. Man ter vel saaledes
anlagt for vist, at Isleif indviedes 4de Juni 1055.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
