Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 Harald Haardraade.
imidlertid kun var liden Forbindelse mellem Grenland og den bremiste Erkestol,
seer man udtrykkeligt af Mag. Adams Skildring af Gronland og Grsn^
lcrndingerne paa denne Tid. Til denne O", siger han, kan man sejle fra
Norges Kyst i 5 til 7 Dage lige som til Island, Menneskerne blive der
af det salte Hav blaagronne, hvoraf Landets Navn >). De leve paa
samme Viis som Islcrndingerne, undtagen at de ere grusommere, og for.
urolige de Sofarende med roverske Anfald. Ogsaa til dem heder det at
Christendommen nylig skal virre udbredt" "). Det sidste Tillcrg er iscrr
besynderligt, efter at der har vcrret Tale om hine Gesandter fra Gron
land, og Adalberts Brev til dets Indbyggere.
Om Viinland, eller Kolonien i Nordamerika, tales der siden INNB
intet i vore Sagaer, og det er kun den af os tidligere anfsrte Veretning
hos Mag. Adam, der angiver at have hort den af Sven Ulfsson selv,
som lader os slutte, at Landet maaskee endnu paa denne Tid stundom
har vcrret besogt ’). Men dette maa i saa Fald have vcrret fra Gron
land. Fra Norge stede det vist aldrig.
18. Haralds krigerske Forhold til Tonmark.
Den storste Dccl af Haralds Regjeringstid var optagen af hans Krig
med Sven Ulfsssn i Danmark. Vi have allerede ncrvnt, at han alde
les ikle erkjendle den Overdragelse af Danmark til Sven, som Magnus
den gode paa sin Dodsseng havde udtalt. Han betragtede sig stlv som
Magnus’s retmcrssige Gfterfslger i Danmark, og Sven kun som en
Usurpator, hvilken han havde fuldkommen Net til, om muligt, at stode
fra Tronen. Derfor bekrigede han ham, og det med en stor Udholden
hed. Men Krigen fortes ogsaa paa en Maade, som gjorde det muligt
at holde lcenge ud med den. Den bestod nemlig alene dm, at Harald
om Vaaren udbod Leding, stjlede om Sommeren til Danmark med de
Folk, der adlode Udbudet, herjede Danmarks Kyster, og kcrmpede med Sven,
for saa vidt han modte ham Men der blev aldrig gjort noget Vin
terfelttog, og intet Landstad blev besat eller erobret. Det var visselig
Haralds Hensigt, at scrtte sig i Besiddelse af Landet, men dertil synes
’) Dette er (se ovf. I. 2. S. 361) aldeles urigtigt; men maasiee der har fore-
svavet Mag. Adam nogle dunkle Beretninger om Gjkimoernes Hudfarve.
") Mag. Adam IV. 36.
’) Mag. Adam IV. 38, jvfr. ovenfor I. 2. S. 462.
) Harald herjede hver Sommer, den ene efter den anden, i Danmark, staar
der udtrykkeligt i Fagrstinna Cap. 183, Snorre Cap. 33, Harald Haard-
raades Saga Cap< 49.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
