Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 Harald Haardraade.
en spendt Fod med Erkebiskop Adalbert, og denne dlrimod var venskabe
ligt forbunden med Sven Ulfsson. Det er ogsaa disse to Perioder, hvor
fra vi have omstcendeligere Beretninger angaaende Haralds Foretagender
hjemme og ude. Om Mellemtiden fortcelles der intet, med Undtagrlse
af fiere i politist Henseende uvigtige Hendelser, som enkelte Islendinger
oplevede ved Haralds Hof og som rimeligviis ere at henfere hid. Om Har
alds Krigsforetagender fra hrle denne Tid vides ikke andet, end det ovenfor
anfsrte, at han hver Sommer var paa Tog til Danmark, foruden et Par
Oplysninger, som danske og andre fremmede Forfattere give. Detle sy
nes at vidne om, at hiin Mellemtid, der dog indbefattede hele ti Aar, var
forholdsviis fattig paa Begivenheder ’).
’) Da Tidsregningen for Begivenhederne under Haralds Regjering af de nyere
Historieforskere har vceret forsijelligt angiven, og heller ikke er uden fiere
Vanjkeligheder, ville vi her forelsbigt opstille de Hovedpunkter, vi ansee som
sikre, og efter hvilke vi saaledes med Hensyn til Tidsangivelser»? ville rette
os, idet vi derhos anfsre de Grunde, der have ledet os. Fsrft og fremst
maa det her merkes, at den celdste af Sagabearbejdelserne, hvis Tert inde-
holdes i Morkinfkinna og Flatebogen, er for en stor Deel aldeles uden Tids-
regning, da Begivenhederne efter de to eller tre fsrste Aar anfsres uordent-
ligt om hinanden, og Beretningerne derom alene kunne benyttes lesrevne fra
det svrige, til Udfyldning og Berigtigelse af de mindre nejagtige Beretninger
hos Snorre og i Hrokkinffinna. I disse derimod, navnligen hos Snorre, er
Tidsregningen i det hele taget saa rimelig, og saa stemmende med de Oplysnin-
ger, sikre udenlandske Kilder give os, at man maa fele sig overbeviist om dens
Paalideligyed, og ej kan afholde sig fra den Formodning, at den, som fsrst op-
stillede den, maa have haft Kilder, som vi nu savne. Til denne Tidsregning
slutter sig ogsaa de islandske Annalers. Det felger saaledes heraf, at det
er denne Tidsregning, vi ligeledes lagge til Grunden. Kun er det at merke,
at ogsaa dennes Tidsangivelser slippe for den oven noevnte Mellemtid.
Hoved-Udgangspunkterne for denne Tidsregning er Konq Magnus’s Dsd
i Oktober 1047, og Nisaa-Slaget. Dette sidste angives hos Snorre (Cap.
76) at have sundet Sted efter at 15 Vintre vare henrundne siden Magnus
den godes Dsd, altsaa i Aaret 1062; Fagrskinna Cap. 195 (der ellers siut-
ter sig til Morkinstinna) henfsrer det til Haralds 16de Regjeringsaar; men
da han blev Konge allerede i 1046, bliver saaledes hans I6de Regjeringsaar
ligeledes 1062. Det samme Aar for Nisaa-Slaget angives og i Annalerne,
og fslgelig maa dette ansees som vist. Den fsrste Vinter efter Magnus’s Dsd
(1047—48) tilbragte Harald i Throndhjem (Harald Haardraades Saga Cap.
42). Om^Sommeren (1048) gjorde Harald Toget til Godnarfjord i Jylland,
medens Halldor Snorresssn var hjemme paa Island (Snorre Cap. 31,
Harald Haardraades Saga Cap. 47, 48, jvfr. Cap. 42). Vintren derefter
(1048-49) tilbragte Harald i Norge, det siges ikke hvor (Snorre Cap.
33, Harald Haardraades Saga Cap. 49); men da Oslo i det derpaa
fslgende Aar omtales, er det hsjst rimeligt, at han just hiin Vinter har
opholdt sig der, og begyndt By-Anlcegget. Sommeren efter (1049) kom
Halldor tilbage (Harald Haardraades Saga Cap. 42), og Julen tilbragtes i
Throndhjem (Cap. 43, 44). Men efter at det i Cap. 49 (hos Snorre Cap.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
