- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
253

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

253
Uroligheder i Throndelagen.
af misforstaaede og overdrevne Begreber om det Frihedssind. der somme,
de en sgte Stonnand: hans Fcrdrelandskjcrrlighed og ridderlige Sindelag
vare derimod grundede i hans egen Chalakleer, og fandtes neppe hos
mange af hans Landsmcrnd i saa hsj Grad, som hos ham. Wi ville
ogsaa i det Folgende see Exempler paa seloraadige og opscrtsigc Lender
m^rnd, men ikke finde nogm, der i dette Stykke håndlede saalrdes afOver
beviisning, og uden egoistiske, upatriotiske Hrnsigter, som Eimlr. Og
hvad man end kan have at uds^tte paa Einar, maa man aldrig glemme,
at det var ham, som i Nodens Stund da Norges Selvftamdighed var
paa Vej til at edelcrgges for stedse, kaloie den igjen til Live, og grund
lagde den for kommende Slcrgter vrd at s^tte Anrrkjendrlsen af St. Olafs
Helligdom igjennem, afryste det danske Aag, og kalde Magnus den gode
tilbage. Einar fortjener derfor stedse at ncrvnes i Norges Aarboger
som Fedrelandets Befrier, og denne Noos opvejer alt, hvad der kan
siges til hans Dadel.
21. Urotigbcder formldclst Einars Trab. Finn Anicsson dcrmprr dcm.
y
Einars Trab vakte saadan Uvilje, rj alene blandt de Vender, han
havde havt med sig. men ogsaa blandt Bymcrndene, at de fiokkede sig sam
men og truede med Ufred, medens Bergljot sendte Bud til Haakon Ivars
son paa Oplandene, Einars ncermeste Frcrnde og mcrgtigste Eftermaals
mand, for at melde det stede, og egge ham til Hevn. Kongen
vovede ikke rngang ftlv at vende tilbage for at formilde Bonderne, men
stevnede lige ud til Orlandrt, for at bede Kinn Arnessen paa Austr
aat om Bistand, da han deels havde megen Indflydelse hos Bsn
drrne, deels var en god Ven af Haakon Ivarsssn, med hvem han tidli
gere havde vcrret sammen i Vesterviking. Finn, som nu stod paa en me
get venskabelig Fod med Haralo, siden der var blevet dobbelt Svogerskap
imellem dem, og som vel desuden ikke ugjerne saa den ma-gtige Einars,
Arnmodlingernrs gamle Medbrjkrs, Fald, tog godt imod Kongen, og denne
sagde ham nu, i hvilken Nsd han befandt sig. Finn plejede altid at
verre djerv og übeta-nksom i sin Tale. Han svarede derfor: «jeg har ikke
feet nogen saa daarlig til at stille sig, som dig! forst gjer du hvad Ondt
det skal verre, og siden er du saa rcrd, at du ikke verd, hvor du skal
gjsre af dig". Kongen lo og sagde: mit Wrende til dig, Svoger, er at
faa dig til at rejse md til Byen, og snakke Bonderne til Rette; lykkes
ikke det, vilde jeg du skulde rejse til Oplandene, og tale godt for Haakon
Ivarsssn, saa at han ej gjsr Opstand imod mig". Hvad vil du da",
sagde Finn, love mig til Belonning, om jeg paatager mig denne Rejse,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free